Berlingske Business

Skotsk minister: Uafhængigt Skotland ikke med i euro

BRITAIN-EU/SCOTLAND
Foto:

Et uafhængigt Skotland vil ikke være med i euroen, siger den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, og hun pointerer, at der er absolut ingenting, som forhindrer landet i at bevare pundet som valuta.

- Det er ikke mit partis overbevisning, at Skotland skal være med i euroen, siger hun.

- Pundet er Skotlands valuta lige nu. Pundet er, som alle ved, en fuldt gangbar international valuta. Der er absolut ingen grund til at holde op med bruge pundet i Skotland, siger Sturgeon i kommentarer til brexit.

Hun siger samtidig, at en brexitaftale, som vil give Nordirland konkurrencemæssige fordele i forhold til det øvrige Storbritannien vil give Skotland meget at tænke over.

Skotland ønsker også at bevare adgangen til det indre marked, understreger Sturgeon.

Den skotske førsteminister understreger, at hun over for EU's brexitforhandler, Michel Barnier, tidligere mandag har understreget, at Skotland ønske at forblive i EU's toldunion og indre marked.

Nordirland har fået særlige tilbud fra EU-forhandlerne, fordi London, Dublin og Bruxelles frygter for en udvikling med nye spændinger langs grænsen mellem den britiske provins og EU-landet Irland.

Tidligere på måneden gik titusindvis af skotter gennem gaderne i Glasgow for at kræve selvstændighed.

Den årlige march har fået stadig flere deltagere, siden et flertal på 55 procent i Skotland i 2014 stemte mod uafhængighed.

Nationalisten Nicola Sturgeon har truet med at holde endnu en folkeafstemning om uafhængighed, hvis Skotlands selvstyre bliver svækket efter brexit.

/ritzau/Reuters

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen