Berlingske Business

Skattely: Danmark går glip af fem milliarder kroner årligt

PLUS 140 danske navne med i ny læk om skattely
Arkivfoto. Foto:

Mange milliarder kroner gemmes hvert år i skattely, men det er i sagens natur svært at gøre op præcist, da der er en del mørketal.

Ifølge et nyt estimat flytter multinationale selskaber nær 5000 milliarder kroner til skattely, hvilket resulterer i et skattetab på 1400 milliarder kroner.

Danmark taber fem milliarder kroner i skatteindtægter hvert år - svarende til ti procent af vores samlede selskabsskat.

Det viser en kommende rapport fra Københavns Universitet i samarbejde med U.C. Berkeley.

BELGIUM EU COMMISSION APPLE IRELAND

»Vi ser nogle helt klare mønstre, hvor nogle skattely springer i øjnene, fordi de har enorme overførsler i form af serviceydelser, som er rigtig svære for skattemyndighederne at holde øje med.«

»Vores store frygt er, at vi underestimerer det her,« siger Ludvig Wier, der er ph.d.-stipendiat i økonomi og konsulent for FN i internationale skattespørgsmål.

Han er en af tre forfattere bag rapporten, som udkommer om en måneds tid. Tallene ligner tidligere tal fra FN, men der er brugt to forskellige metoder. Alligevel peger tallene på nogenlunde samme resultat.

07BUSFILE-BERMUDA-PARADISE-.jpg

Ifølge de nye tal i rapporten står EU som den største taber, idet der tabes en femtedel af skatteindtægterne fra selskaber, svarende til nær 500 milliarder kroner.

EU står ifølge rapporten som den største taber, fordi verdens største skattely er EU-nationer som Irland, Luxembourg og Holland.

Verdenssamfundet spiller fallit i håndteringen af problemet, mener forfatterne.

Skattesystemet er ikke indrettet til at håndtere moderne selskabsstrukturer, og højt beskattede lande samarbejder ikke i kampen mod skattely, lyder forklaringen.

AFRICA-DROUGHT/MALAWI

»Det er ikke noget, vi har kigget på. Men vores forventning er, at rigtig meget af det her er lovligt, og at hovedproblemet er, at skattelovgivning ikke har fulgt med tiden,« siger Ludvig Wier.

EU har længe haft bekæmpelsen af skattely på dagsorden, men medlemslandene er uenige om metoderne.

Forfatterne bag den kommende rapport taler for »en voldsom simplificering af reglerne for international beskatning«.

Dermed er de på linje med et forslag, som også EU-systemet har på dagsorden.

»Sælger man fem procent af sin vare i Danmark, så får Danmark fem procent af skatteindtægterne. Det vil være et simpelt system, som alle kan være med på, og det ville give meget mere mening,« siger Ludvig Wier.

/ritzau/

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen