Berlingske Business

Skat på Facebook og Google kan indbringe EU mange milliarder

facebook
REUTERS/Joshua Roberts/File Photo Foto:

Hvis et nyt forslag fra EU-Kommissionen om digital beskatning bliver gennemført, står EU til at hente mange milliarder hjem til medlemslandene. Ifølge forslaget skal tech-giganterne beskattes ud fra omsætning og ikke resultatet.

Står det til EU, skal verdens tech-giganterne til at betale milliarder af kroner i skat til medlemslandene.

I omegnen af fem milliarder euro eller 37 milliarder kroner regner EU-Kommissionen med, at en digital skat på de største IT-giganter i hvert fald kan indbringe.

Det viser et udkast til et forslag fra EU-Kommissionen, der skal præsenteres næste uge, som Financial Times har set.

EU-GOOGLE/ANTITRUST

Det er tech-giganter som Google, Facebook og Apple, der i givet fald vil ende med punge ud.

Store EU-lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien har længe klaget over selskabernes skatteindbetalinger.

Udkastet til forslaget understreger hvorfor.

Her fremgår det, at mens almindelige selskaber betaler en gennemsnitlig skat på 23,2 procent, lægger digitale selskaber kun omkring 9,5 procent i skat i EU.

EU-Kommissionen skal samtidig prøve at finde en løsning på, at tech-giganterne udnytter EU-landenes forskellige systemer for selskabsskat til at dirigere overskuddet til medlemslande med lav skat.

pix-Vestager

Slagsmål på vej

Forslaget forventes derfor ikke kun at skabe utilfredshed hos tech-giganterne selv, men også i medlemslande med lav selskabsskat såsom Irland og Luxembourg.

Og Kommissionens forslag skal have fuld opbakning fra alle medlemslandene for at blive lov.

Ifølge en embedsmand, Financial Times har talt med, er det mest sandsynligt, at raten ender på tre procent, og regnestykket lyder i givet fald på lige under fem milliarder euro. Men der er regnet på rater mellem et til fem procent.

Dansk politiker er blandt Times 100 mest indflydelsesrige BELGIU

Pengene skal findes i de indtægter, Google for eksempel får fra annoncer eller de indtægter, Apple og Spotify får fra abonnerende kunder.

Det skal gælde for selskaber som ifølge forslaget har skabt sig »en stærk position på markedet« og som har gavn »netværkseffekt og udnyttelse af big data.«

Der vil desuden være tale om selskaber,  som årligt har en global omsætning på 5,5 milliarder kroner og skattepligtig indkomst på 370 millioner kroner, der er genereret i EU.

pix-Google Shopping

Storbritanniens konservative finansminister, Philip Hammond, udtrykte tirsdag ifølge BBC sin støtte til at beskatte omsætning frem for resultat.

Hammond advarede mod, at tech-giganterne med den nuværende måde at opkræve skatte på var en trussel mod hele systemet.

»Den nuværende skævvridning, mellem hvor digitale selskaber bliver beskattet, og hvor de skaber værdi, truer med at underminere den fairness, bæredygtighed og offentlige støtte, der i dag er til systemet for selskabsskat,« sagde han.

Onsdag: Margrethe Vestager

Der arbejdes også på globalt plan, i OECD-regi, på at finde en løsning.

Men EUs skattekommissær Pierre Moscovici sagde i februar, at »de skridt der tages internationalt gives ikke grobund for stor optimisme om, hvad vi kan forvente, hverken hvad gælder hastighed eller rækkevidden af digitale skattereformer.  Der har været meget lidt appetit mellem globale nøglespillers til at finde konkrete løsninger,« lød det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen