Berlingske Business
11:08Finanstilsynet giver påbud til spansk storbank

Skarptskydende politikere truer centralbankernes uafhængighed

split
Verdens mest magtfulde centralbanker er i stigende grad kommet under politisk beskydning. Foto: Scanpix

Verdens største centralbanker er i stigende grad udsat for kras kritik fra politikere. Det truer den økonomiske stabilitet og centralbankernes uafhængighed, advarer danske topøkonomer.

Verdens mest magtfulde centralbanker er i stigende grad kommet under politisk beskydning. I USA har den kommende præsident, Donald Trump, åbent kritiseret centralbankchef Janet Yellen for at holde renterne på et lavt niveau og dermed holde hånden under aktiemarkedet for at sminke Barack Obamas politiske eftermæle.

Centralbankchefen »skulle skamme sig« over, hvad hun gør ved Amerika, lød det fra Donald Trump under valgkampen.

USA-TRUMP/UNITED NATIONS-HALEY

Han tilføjede, at centralbanken ikke er i nærheden af at være uafhængig, og at han vil afsætte Janet Yellen, når hendes embedsperiode udløber i 2018 – en hidtil uhørt udmelding, som den kommende præsident senere blødte op på.

I Storbritannien har centralbanken, Bank of England, været kritiseret af politikere fra begge sider af parlamentet, herunder den nye konservative premierminister, Theresa May, og den fremtrædende Labour-politiker Ed Balls der i 1990erne var med til at designe centralbankens uafhængighed.

»Nu kommer kritikken både fra regeringen og oppositionen,« siger Azad Zangana, der er senioreuropaøkonom og strateg i den britiske kapitalforvalter Schroders.

Lars Rebien Sørensen stopper som top chef i Novo Nordisk

Også chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Mario Draghi mærker et stigende pres fra bl.a. tyske politikere, der er irriterede over de lave renter, som efter deres mening skader finanssektoren og de tyske opsparere.

Kritik markerer et nybrud

Udviklingen er bemærkelsesværdig. Siden 1970erne og begyndelsen af 1980erne, da inflationstakten i USA og Europa stak af, har der været udbredt konsensus om, at pengepolitikken, der fastsættes af centralbankerne, bør være uafhængig.

»Centralbankerne var dog ikke særligt uafhængige, hvis vi går tredive år tilbage. De blev gjort uafhængige for at skabe troværdighed om den langsigtede politik. I slutningen af 1980erne indså man, at pengepolitik virker bedst, når forventningerne til fremtiden er fastforankrede i en lav inflation,« siger Claus Vastrup, der er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

I den periode blev den mere »skønsmæssige« diskretionære pengepolitik, der har konjunktur­regulering som hovedfokus, lagt på hylden og afløst af den regelbundne pengepolitik, hvor stabil inflationsudvikling er målet for centralbankerne.

I de seneste årtier har centralbankerne i USA og Europa ageret inden for politisk fastsatte mål om en inflationsudvikling på to procent.

US-DONALD-TRUMP-HOLDS-WEEKEND-MEETINGS-IN-BEDMINSTER, -NJ

I USA skal centralbanken desuden tage hensyn til udviklingen i beskæftigelsen.

»Centralbankerne blev ikke uafhængige for så vidt angår målsætningen, men de blev uafhængige for så vidt angår den rentefastsættelse, der skulle iværksættes for at nå målet,« siger Claus Vastrup.

Af samme grund bør politikerne afholde sig fra at kritisere centralbankerne og i stedet se indad, mener Jesper Rangvid, der er professor ved Copenhagen Business School, CBS. »Politikerne må spørge sig selv, om de er utilfredse med målet, eller om de er utilfredse med det, centralbankerne gør for at opnå målet. Centralbankerne gør jo bare, hvad de kan for at opnå målet. Hvis politikerne er utilfredse med det, så må de jo ændre målet,« siger Jesper Rangvid.

Mario Draghi svarer igen

Politikerne er imidlertid ikke de eneste, der skyder skarpt i øjeblikket. Chefen for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har i længere tid turneret med budskabet om, at de stærkeste økonomier i Europa – Deriblandt Tyskland – bør lempe finanspolitikken.

RB PLUS Trump kan blive en belastning for New York

Med de nuværende rekordlave renter i Europa samt det omfattende opkøbsprogram af værdipapirer, som centralbanken står bag, kan centralbanken ikke gøre mere for at få gang i aktiviteten i den europæiske økonomi, argumenterer Draghi. Derfor må finanspolitikken komme til hjælp, siger han.

»Det er det samme som at sige, at man må føre en mere ekspansiv finanspolitik,« siger Claus Vastrup. Også i USA har det været diskuteret, om pengepolitikken har båret for stor en del af byrden i forhold til at understøtte den amerikanske vækst.

Blandt andet derfor gik både Donald Trump og Hillary Clinton til valg på at øge de offentlige investeringer i infrastruktur, og Donald Trump har desuden varslet skattelettelser, når han indtager det Hvide Hus.

En farlig vej at betræde

Ifølge flere økonomer er det farligt, hvis politikerne fortsætter med at kritisere centralbankernes politik.

»Folk vil stille spørgsmålstegn ved, om pengepolitikken er blevet påvirket af, hvad regeringen siger, og det tror jeg faktisk lidt, at den er (i Storbritannien red.). Det vil være et meget negativt skridt, hvis vi kommer til at se, at politikerne styrer pengepolitikken igen. Vi har set historisk, at hver gang politikkerne prøver at styre pengepolitikken, bruger de den til at fremme deres egen position før valg. Det skaber store økonomiske cykliske udsving,« siger økonomen Azad Zangana.

USA TRUMP

Han bakkes op af Jesper Rangvid, der henviser til de høje inflationstakter i 1970erne, da inflationen i visse år lå over ti procent.

»Det skabte en konsensus om, at politikerne skal holde sig til at bestemme centralbankernes mål og lade embedsmænd vurdere, hvordan målene bedst opnås,« siger Jesper Rangvid og tilføjer: »Politikerne vil gerne genvælges, og så fører de en politik, som hjælper på den korte bane, men som måske ikke er særlig hensigtsmæssig i et længere perspektiv.«

[nid:48810770,48810739,48810765,48810761,48810760,48810758,48717461,48716817,48716060,48710743,48709782,47407419]

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen