Berlingske Business

Simpsons og den norske reder

s
I årevis troede mange, inklusive han selv, at den norske skibsreder Fred Olsen var inspirationskilde til den griske rigmandsfigur i tegneserien The Simpsons. Det var han ikke, viser det sig. Men lighedstegnene?

I årevis troede mange, inklusive han selv, at den norske skibsreder Fred Olsen var inspirationskilde til den griske rigmandsfigur i tegneserien The Simpsons. Det var han ikke, viser det sig. Men lighedstegnene?

Umiddelbart er ligheden slående. Den høje, ranglede skikkelse med den skaldede isse og de intense, fremtrædende øjne. Den hårde forretningsmand. Den utrolige formue.

Det virker næsten indlysende, at Thomas Fredrik Olsen – i daglig tale Fred Olsen – var ham, som skaberne af tegneserien The Simpsons havde i tankerne, da de skabte figuren C. Montgomery Burns som en karikatur på en tyrannisk milliardær.

I Oslo gik historien i årevis. Tilsyneladende troede den norske skibsreder også selv på den.

Men da bladet Fortune for nylig gravede i sagen i forbindelse med et sjældent interview med Fred Olsen, blev det alligevel skudt i sænk som en vandrehistorie. Enhver lighed er »fuldstændig tilfældig«, lod den ene af skaberne, Matt Groening, vide.

Og Fred Olsen erklærede fluks sin taknemmelighed. Ikke så meget af personligt ærekære årsager, men vist mest, fordi »Mr Burns«-karakteren i serien driver det lokale kernekraftværk. Fred Olsen er selv meget optaget af alternativ energi. Specielt vindkraft.

03BUSPix-Millionaerklub-bae.jpg

Men i Oslo slipper man alligevel ikke helt indtrykket.

På den ene side er der den fremsynede pioner, der i 1955 overtog familievirksomheden i en alder af bare 26 år – uden nogen som helst formel uddannelse – og over de følgende årtier formede en verdenskoncern, som kom til at spille en fremtrædende rolle i ikke bare skibsfart, men også olieeventyret i Nordsøen, skandinavisk luftfart og skabelsen af SAS, krydstogtturisme, urproduktion og altså også vindkraft.

På den anden side er der manden, der ofte er blevet beskrevet som sky, excentrisk og en benhård forretningsmand.

Så benhård, at han i årevis lå i retsopgør med sin noget yngre bror, Petter, om dennes ret til sin del af familieformuen, inklusive en større kunstsamling.

»Cirkus Olsen overgår enhver sæbeopera,« som norske Dagbladet skrev i 1995 i sin dækning af det store arveopgør. Som Petter iøvrigt vandt.

Micheaaaal

Familieformuen har også været genstand for en del skriverier, da ingen – end ikke det norske skattevæsen – tilsyneladende ved, hvor stor den er, andet end at den overvejende er placeret i skattelyene Liechtenstein og Bahamas.

»Den synlige formue var stor, den skjulte helt formidabel,« som den norske journalist og tidligere redaktør, Odd Harald Hauge, har skrevet. Han forfattede i 1993 en bestemt uautoriseret biografi om Fred Olsen.

Men Fred Olsen er selv en nøjsom mand.

»Jeg lever af min løn og pension, aldrig af min kapital. Det er ikke som i USA. I Norge kan de ikke lide folk, som tjener mange penge,« udtaler han i det nye interview med Fortune.Norske medier har tidligere oplyst, at han stadig til frokost spiser to skiver grovbrød med ost, som han selv har med i en gammel madkasse.

20BUSPix-Thomas-Jordan.jpg

Som ung var der ikke meget, der tydede på, at han skulle overtage familieforetagendet. I stedet for en formel uddannelse valgte han at tage et par år ude med menige job på familiens skibe. Ikke oppe på broen, men nede i det beskidte maskinrum.

»Det var bedre end en MBA, bedre end en ingeniørgrad. Intet diplom kommer tæt på den uddannelse,« udtaler han til Fortune.

Han opfatter det som en kæmpefordel, at han ikke har haft den formelle uddannelse.

»Jeg bliver ikke holdt tilbage af akademiske begrænsninger. Jeg tænker mere bredt og bekymrer mig om de ingeniørmæssige detaljer senere.«

Han viste dog som ung også kunstnerisk talent, og var angiveligt på rundtur i Sydfrankrig med sit staffeli, da hans far, som også hed Thomas Fredrik Olsen, blev syg. Fred Olsen blev kaldt hjem for at overtage familieforetagendet, der var grundlagt i 1848.

Fantastisk fremsynet

Og det har han så ført videre med den stålsatte vilje, som synes at kendetegne familien Olsen. Tilsat et fantastisk fremsyn og en utrolig evne til at ride med på konjunkturer og springe af, når de topper. Det formet af en jernfast tro på den russiske økonom Nikolaj Kondratievs teorier om, at konjunkturer bevæger sig i meget lange bølger på 50-60-70 år. Han mener i øvrigt, at den seneste bølge begyndte omkring 1996, men at ingen endnu har bemærket det.

»Både produkter og familievirksomheder følger livscykler. Min mors familie beskæftigede sig med fiskekroge og søm til hestesko. De forretninger kom og gik. Derfor er det så vigtigt at fange bølgen, at blive ved med at innovere, at blive ved med at forandre sig,« siger Fred Olsen til Fortune.

Næste generation

Det var faktisk også i midten af 1990erne, at han selv slap tøjlerne i den daglige drift og lod datteren Anette S. Olsen tage over som direktør, mens han selv er fortsat som formand for mange af familieselskaberne.

Anette S. Olsen siges at være lige så beslutsom og handlekraftig som sin far. Og ligner ham også på et andet område: Hun giver sjældent interview.

Med overdragelsen brød han en familietradition, sat af bedstefaderen, den første Thomas Fredrik Olsen, som også gik under tilnavnet »Store-Fred«. Denne fik før sin død i 1933 gjort familiens kvinder arveløse i forhold til dynastiets virksomheder.

Hvilket har styrket indtrykket af et familieforetagende, der – som journalisten Trygve Monsen skrev i nærværende avis tilbage i 1990 – er blevet formet af »målbevidste mænd med vilje og magt«.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen