Berlingske Business

Senatet fik bygget hegn mod afgrunden nytårsaften

senat
Det psykologiske og politiske spil i USA om en ny økonomisk aftale op til nytår, blev fulgt tæt af økonomer og politikere verden over. Her er det den konservative Bob Corker, der har en hale af journalister efter sig. Foto:

Mens danskerne slog gækken løs, indgik demokrater og republikanere i Senatet en aftale, der reddede USA fra en alvorlig recession. Men økonomerne spår alligevel tilbagegang i økonomien.

Mens danskerne morede sig med truthorn, fyrværkeri og champagne, arbejdede amerikanske politikere i Senatet benhårdt på at hindre den amerikanske økonomi i at ryge ud over kanten og ned i en økonomisk afgrund. I ellevte time lykkedes det at banke et plankeværk op i form af en ny aftale, som i hvert fald for en tid forhindrer verdens største økonomi i at havne i recession.

Aftalen har stor betydning for danskerne og resten af verden. Cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank vurderer, at recessionen i USA kan koste 10.000 arbejdspladser i Danmark. Jobtabet vil først og fremmest ske i virksomheder, der eksporterer til USA, men den amerikanske økonomi fylder så meget i verden, at en krise i det store land kan sætte hele verdensøkonomien i stå.

I Repræsentanternes Hus i dag

Den truende økonomiske afgrund i USA bestod af en giftig cocktail af skattestigninger og nedskæringer, som ville træde i kraft fra 1. januar. Hvis ikke politikerne var blevet enige om en aftale, ville amerikanerne have startet det nye år med skattestigninger og offentlige besparelser på 600 milliarder dollar pr. år. Skattestigningerne ville have belastet gennemsnitshusholdningen med 16-17.000 kr. i ekstra skatter.

Ifølge aftalen er det nu kun de rigeste husholdninger med indkomster over 2,5 mio. kr., som får en ekstra regning fra skattevæsnet.

Alle amerikanske lønmodtagere bliver dog ramt af en klækkelig forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget fra 4,2 til 6,2 pct.

Plankeværket mod afgrunden har dog sine svagheder. For det første mangler Repræsentanternes Hus endnu at godkende aftalen. Der sker formentlig i dag tirsdag. For det andet hæfter flere økonomer sig ved, at dele af aftalen er midlertidig og kun afværger skadeeffekter på økonomien i et vist omfang.

JPMorgan Chase i New York forventer ifølge Bloomberg en nedgang i økonomien på et halvt procentpoint alene på grund af stigningen i arbejdsmarkedsbidraget. Den vil nemlig trække op mod 125 milliarder dollar op af borgernes lommer, og det vil ramme forbruget med det samme.

Stadig usikkerhed

Mens den amerikanske økonomi i tredje kvartal 2012 voksede med godt tre procent, vil senatets aftale betyde en vækst på bare én procent i første kvartal i år, forudser økonomer fra både JPMorgan Chase og Bank of America.

Først i andet halvår vil væksten tage til båret af svagt stigende boligpriser, forudser de. Deutsche Bank forventer ifølge Reuters en vækst på 1,9 procent for hele året.

Både danske og udenlandske økonomer peger på, at det skaber usikkerhed, at de amerikanske politikere ikke har taget stilling til en ændring af det loft på 16.400 milliarder dollar, som statsgælden nu banker hovedet imod. Danske Banks USA-analytiker Signe Roed-Frederiksen siger derfor til Borsen.dk, at hun forventer nye økonomiske dramaer i de kommende måneder.

Præsident Barack Obama advarede i går om, at der ikke er nogen tid at spilde og beder Repræsentanternes Hus vedtage den nye budgetaftale så hurtigt som muligt.

»Hverken demokraterne eller republikanerne har fået alt det, de gerne vil, men denne aftale er det rigtige for vores land, og huset bør vedtage den med det samme«, sagde præsidenten ifølge Reuters.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen