Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Saudi-Arabien sigter efter stjernerne med milliardinvestering i Bransons rumfartsselskaber

Branson og saudi
Den kendte britiske entrepenør og stifter af Virgin, Sir Richard Branson, til møde med den Saudi-Arabiske kronprins Mohammed bin Salman. Foto:

Saudi-Arabien vil smide en milliard dollar efter Virgins rumfartsselskaber. Det er endnu et skridt i kongedømmets ambitiøse omstilling af landets økonomi, som allerede fra 2030 skal være uafhængig af olieindtægter.

Saudi-Arabien er klar til at smide omkring en milliard dollar i den britiske entrepenør Sir Richard Bransons Virgin-virksomheder, der beskæftiger sig med rumfart.

Kapitalindsprøjtningen vil lande i virksomhederne Virgin Galactic, The Spaceship Company og Virgin Orbit, og det vil være muligt for olielandet at forhøje investeringen med 480 millioner dollar, skriver The Telegraph.

»Den her investering er et tegn på, at det internationale investeringssamfund har tillid til, at vores vision, vores tilgang og vores teknologi er den rigtige vej til at kommercialiserer adgangen til rummet,« skrev Sir Richard Branson torsdag på Virgins hjemmeside og tilføjede:

»Vi er nu kun måneder væk fra, at Virgin Galactic sender mennesker ud i rummet, og Virgin Orbit placerer satellitter rundt om jorden.«

Handlen mangler at blive godkendt af den amerikanske regering, men hvis den går igennem, får Saudi Arabien en stor post i et marked, som kan blive gigantisk, skriver The Guardian.

Saudi-Arabiens potentielle investering i Virgin er én af flere planer, som er kommet ud af begivenheden Future Investment Intiative (FII) i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh i denne uge.

Neom

Nyheden om kæmpeinvesteringen i Virgins rumfartsvirksomheder kommer i kølvandet på, at kongedømmet er i gang med en spektakulær omstilling af landets økonomi.

Målet er, at Saudi-Arabien i 2030 skal være uafhængig af de olieindtægter, som har været afgørende for den vækst og levestandard, Saudi-Arabien har skabt gennem de seneste år.

Den store omstilling har i den seneste tid givet anlæg til en række andre kæmpeprojekter:

Tirsdag præsenterede den saudiske kronprins Mohammed bin Salman planerne for en ny, moderne megaby kaldet Neom, som er det hidtil mest spektakulære projekt i Saudi Arabiens ultra-ambitiøse plan om at gøre landets økonomi uafhængig af olieindtægter inden 2030. Byen skal være et nyt globalt centrum for nye teknologier og bæredygtige løsninger.

Projektet kommer til at koste mindst 3.000 milliarder kroner at få byen til at rejse sig fra sandet. Pengene skal komme fra både saudiske oliefonde og udenlandske investorer. Det skriver Financial Times.

Men megabyen Neom og investeringen i Sir Richard Bransons rumfartsvirksomheder er langtfra de eneste ambitiøse omstillingsprojekter, Saudi-Arabien satser på.

Blandt andet skal en del af landets største olieselskab, Saudi Aramco, der formentlig er verdens mest værdifulde virksomhed, blive børsnoteret, hvilket skal indbringe 600 milliarder kroner.

SAUDI-TAX/ARAMCO

Samtidig arbejder kongedømmet på et kæmpeprojektet, hvor hundredvis af kilometer på kysten til Det Røde Hav skal gøres til en populær turistdestination for strand- og solhungrende turister. I den zone vil de strenge saudiske regler for alkohol og påklædning i øvrigt blive lempet.

Den Saudi-Arabiske kronprins Mohammed bin Salman, lægger da heller ikke skjul på, at investeringen i Virgin er endnu et skridt i kongedømmets kamp for at gøre økonomien klar til fremtiden:

»Partnerskabet med Virgin Group reflekterer de store fremskridt, kongedømmet gør mod vores om en mangfoldig, vidensbaseret økonomi. Saudi-Arabiens fremtid er innovtation,« sagde landets kronprins om partnerskabet i en pressemeddelelse udsendt af Virgin Group tordsag.

SPACEX-HYPERLOOP/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen