
Det kan være dyrt at blive engelsk mester. Det var det i hvert fald for Chelsea, der netop har præsenteret regnskabet for guldsæsonen 2014-15: Med et minus på 245 millioner kroner.
Men som London-klubben lægger vægt på. Med en omsætning 3,34 milliarder kroner holder klubben sig ’med relevante justeringer inden for kravene til Financial Fair Play. Redskabet, der skal forhindre de rigeste klubber i bare at bruge løs af millionerne.
»Det er blandt vores største mål at være en klub, der konstant holders sig inden for reglerne,« siger klubformand Bruce Buck til klubbens hjemmeside.
Regnskabet er en massiv tilbagegang for Chelsea. Det er ikke mere end et år siden, at samme klub annoncerede et overskud på lige under 200 millioner kroner, hvilket var det bedste resultat i tiden med Roman Abramovic som ejer.
I Chelsea tror man dog på fremgang igen i de kommende år. Ikke mindst på grund af den nye sponsoraftale med Yokohama og den forbedrede tv-aftale for Premier League.
Chelsea vandt det seneste mesterskab med otte point ned til nærmeste konkurrent. I denne sæson ligger holdet og roder rundt på 15.-pladsen med 13 point op til førstepladsen.
Kære læser
Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.
Med venlig hilsen
Redaktionen