Berlingske Business

Rusland åbner for boom i arktisk fragt

Fragtskibe kan fremover sejle nord om Rusland uden ledsagelse af isbrydere. Men faren for hård is, tæt tåge og arktiske storme gør, at det haster med at opbygge katastrofeberedskab, siger eksperter.

TROMSØ/KØBENHAVN/MOSKVA: Rusland satser på øget skibsfart mellem Europa og Asien gennem de arktiske havområder.

Det sker med en markant liberalisering af reglerne for søtransport nord om Rusland. Mens Nordøstpassagen indtil nu har været forbeholdt særlige tykbundede skibe og krævet ledsagelse af atomisbrydere, så vil Rusland nu tillade almindelige fragtskibe at benytte den nordlige smutvej mellem Europa og Asien.

Dermed kan Nordøstpassagen gå fra at være en marginal rute, der kun benyttes af specialfartøjer, til en global transportvej for især råstoffer og mineraler. Ruten kan ikke mindst blive central for transport af malm fra kommende miner i Grønland, lyder det fra branchen.

»Det er et forsøg på at gøre ruten attraktiv og tilnærme den de internationale shippingstandarder,« siger Sergej Balmasov fra det norske konsulentfirma Centre for High North Logistics.

De nye regler, der træder i kraft i denne uge, åbner potentielt for et gearskifte i den allerede voksende arktiske trafik.

Sidste år sejlede 46 skibe gennem Nordøstpassagen mod 34 i 2011 og blot fire i 2010. En markant flaskehals har indtil nu været manglen på de særlige isforstærkede skibe og relativt høj pris for ledsagelse af de russiske atomisbrydere.

Det er der nu delvist løst op for. Fremover kan let isforstærkede skibe gå gennem Nordøstpassagen helt uden isbryderledsagelse i måneder med minimalt isdække. Og selv helt almindelige fragtskibe uden isforstærkning kan ifølge de nye regler benytte ruten, hvis isdækket er minimalt, og hvis de køber assistance hos en russisk isbryder. Den direkte årsag er, at havisen i Arktis har trukket sig tilbage hastigere end ventet i takt med den globale opvarmning.

»Hvor du før kunne regne med at støde ind i flerårs-is, mange meter tyk og jernhård, så finder du nu etårs-is, som i stigende grad kan forceres af moderne skibe,« siger Gunnar Sander fra det norske Polarinstitut.

Politisk fokus

De nye regler er samtidig en del af et fornyet politisk fokus på Nordøstpassagen i Rusland. Den russiske del af ruten, den såkaldte Nordlige Sørute, får i de kommende måneder et eget hovedkvarter i Moskva til at varetage kontakten med internationale rederier. Allerede under sit besøg i Danmark for to år siden annoncerede Ruslands præsident Vladimir Putin, at trafikken gennem Nordøstpassagen kunne tidobles.

Om den satsning lykkes, afhænger dels af de russiske myndigheders praktiske fortolkning af de nye regler, dels af det forventede råstofboom i det arktiske egne, lyder det hos rederierne.

»Reglerne er blevet revideret for at gøre det enklere og få mere transport. Hvis de også bliver implementeret, så vil vi se mere interesse,« siger skibsreder Felix Tschudi fra norske Tschudi Group.

Foreløbigt kan isbryderne dog ikke spares væk set fra hverken rederiernes eller forsikringsselskabernes side, understreger han. De fungerer ikke kun som beskyttelse mod is, men også som eneste sikkerhed i tilfælde af havari, påsejlinger og på længere sigt håndtering af ulykker som olieudslip i det øde Polarhavet, også kaldt Det Arktiske Ocean.

Det er nemlig fortsat råstoftransport og ikke containertrafik, der er kommercielt bæredygtigt på ruten. Den kan nu besejles fire til fem måneder om året. I dette tidsrum kan rederier til gengæld spare kostbar tid og op til 40 procent af brændstofudgifterne sammenlignet med turen gennem Suez Strædet.

Det forventede råstofboom i Arktis, i både Canada, Grønland og det nordlige Rusland, kan derfor blive det egentlige gennembrud for Nordøstpassagen, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening.

»Vi tror dog næppe, at ruten bliver en ny Suez-kanal. Men vi er med på, at Nordøstpassagen kan helt klart blive et spændende supplement til Suez-kanalen. Det er udmærket, hvis russerne vil udvikle Nordøstpassagen og gøre den til noget mere, end ruten er i dag,« siger direktøren.

Miljøfare

For blot få måneder siden – i november – gik det allerførste tankskib med LNG-gas fra Norge nord om Rusland til Japan. Rederier, der betjener Kiruna-minen i Nordsverige, en af de største jernminer i verden, har også udtrykt interesse for at benytte Nordøstpassagen. Det skaber et akut behov for at forbedre beredskabet til søs i Arktis. Transport af mineraler, olie og naturgas kan føre til miljø­katastrofer i et område, hvor is, tæt tåge og arktiske storme kan gøre oprydningsarbejde svært eller umuligt, siger eksperter.

»Der mangler meget for at gøre ruten sikker,« siger Gunnar Sander, en af de førende eksperter i Nordøstpassagen.

Der mangler pålidelige tjenester til isvarsling, mere præcise kort over havdybder og frem for alt beredskabsstationer omkring både Grønland, Nordnorge og Rusland langs Nordøstpassagen. De otte lande i Arktisk Råd er blevet enige om at samarbejde om beredskabet for eftersøgning og søredning. Men udstyret mangler stadig.

»Der ligger en aftale om, at man skal komme hinanden til hjælp, men foreløbigt er det kun en papiraftale. Man har ikke det nødvendige udstyr endnu. Hvis der sker en ulykke i russisk farvand, så er det begrænset, hvad de andre kan bidrage med,« siger Gunnar Sander.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen