Berlingske Business

Røde ører i Tinkoff-bank - læste ikke det med småt

pix-tinkov
Oleg Tinkov, grundlægger af Tinkoff Credit Systems, har på hans twitter-profil skrevet følgende om den kommende retssag: »Vores advokater mener, at han kommer til at få ikke fire milliarder, men virkelig fire år i fængsel for bedrageri. Nu er det en principsag« Foto:

En russisk mand ændrede i ansøgningen til et kreditkort uden at Tinkoff Credit Systems opdagede det. Det kan nu koste banken mange penge.

Det er vigtigt at læse kontrakter ordentlig igennem, før man underskriver dem og sender dem retur. Det har den russiske bank Tinkoff Credit Systems nu lært. En 42-årige russisk mand ved navn Dmitry Argarkov modtog et tilbud om et kreditkort fra den russiske bank. Men han var ikke tilfreds med bankens tilbud. Hvor mange nok bare havde smidt ansøgningen ud, så gik han skridtet videre og valgte i stedet at tage fusen på dem.

Dmitry Argarkov scannede ansøgningen ind på sin computer og ændrede lidt på forskellige punkter. Blandt andet, at der ikke skulle være nogen gebyrer og intet kreditmaksimum. Og han noterede desuden, at hvis banken ikke overholdt reglerne, så skulle den betale ham cirka 500.000 kr. Og trak den sig helt fra kontrakten, skulle banken betale en kompensation på omkring én mio. kr.

Men da banken modtog ansøgningen, har den tilsyneladende ikke læst den ordentlig igennem. I hvert fald fik Dmitry Argarkov en underskrevet kontrakt retur og et vedlagt kreditkort. Det gav ham mulighed for at købe så meget, han ville.

Tinkoff Credit Systems lukkede hurtigt kontoen og har siden forsøgt at trække sig ud af kontrakten. Banken sagsøgte for nyligt Dmitry Argarkov for omkring 7.300 kr - et beløb, der dækker de gebyrer og afgifter, som han ikke havde nævnt i kontrakten. Retten var dog på Dmitry Argarkovs side, og han endte med kun at skulle betale 3.000 kr.

Men hele optrinnet har fået Dmitry Argarkov til at sagsøge banken for ikke at anerkende kontrakten og bryde aftalen. Kravet lyder på cirka fire mio. kr.

Retten vil gennemgå sagen i næste måned.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen