Berlingske Business

Rentehop på vej fra Lars Rohde

Pm. Nationalbanken
Lars Rohde, direktør for Danmarks Nationalbank Foto:

Det opadgående pres mod den danske krone, som blev set først på året er væk. Nu siver der igen valuta ud af landet og endda i et sådan omfang, at en dansk renteforhøjelse kan komme på tale.

Et rentehop hos Danmarks Nationalbank kan være på vej. Udenlandsk valuta strømmer således igen ud af Danmark, hvilket nu gør det muligt for Danmarks Nationalbank at indlede en langsom normalisering af de danske renter, som for tiden er hele nede på minus 0,75 procent for indskud i Danmarks Nationalbank. Dermed har Danmark sammen med Schweiz den laveste rente i verden på dette område.

Det var i begyndelsen af året, at der opstod et større stormløb mod den danske krone. Det fik valutareserven til at svulme op på en måde, som aldrig før er set. Oven i det satte Danmarks Nationalbank renten ned over flere omgange og stoppede for salg af statsobligationer. Alt sammen for at dæmpe indstrømningen af udenlandsk valuta og er opadgående pres på den danske krone.

»Men nu går det den anden vej. Der er strømmet 31,7 milliarder kroner ud af valuta-reserven i april. Det betyder, at Danmark Nationalbank igen kan begynde at hæve renten, og det, venter vi da også, sker i løbet af få dage,« siger Kai Lindberg, der er cheføkonom i Lån & Spar Bank.

Udstrømningen af valuta hænger sammen med, at Danmarks Nationalbank nu sælger fremmed valuta og køber kroner på de internationale valutamarkeder for at holde kronen fast over for centralkursen over for euroen, som hedder 746,038 kroner for 100 euro.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank tror dog ikke på nogen snarlig rentestigning herhjemme.

»Vi tror Danmarks Nationalbank holder sig på sidelinjen et godt stykke tid endnu. De vil ikke risikere at sætte renten op nu, og derefter at skulle sætte den ned igen senere. Så det er først når valutareserven er blevet en del mindre end nu, at renten vil begynde at blive sat op,« siger han.

Det mest sandsynlige, når renten begynder at blive sat op, er mindre skridt på 0,15 procent point af gangen, så renten kommer op på minus 0,60 procent i første omgang, og derefter på 0,45 procent osv.

Presset mod den danske krone blev udløst af de massive opkøb af obligationer, som Den Europæiske Centralbank (ECB) annoncerede første gang den 22. januar og som startede den 9. marts i år.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Det fik renten i de 19 eurolande til at falde på dramatisk vis allerede i starten af året, fordi programmet var ventet. Rentefaldet førte til, at schweizerfrancen steg betydeligt i kurs og sidst måtte Schweiz opgive sin binding til euroen. Det fik mange til at tro, at Danmark ville gør det samme, hvilket var med til at udløse det store stormløb mod den danske krone.

Men efter fire rentesænkninger og salg af kroner for 106 milliarder kroner i januar og 170 milliarder kroner i februar, lykkedes det at få presset stoppet. De seneste tal for valutareserven, der kom tirsdag eftermiddag, og som er fra april, viser at den er oppe på 705,4 milliarder kroner. Men det tal er sandsynligvis faldet til under 700 milliarder kroner i maj.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen