Berlingske Business

Regn af penge skabte kaos på motorvej

FRANCE-BRINKS-LOGO
Bagdøren på pengetransport sprang op, og pengesække med over en halv million dollars fløj ud i myldretidstrafikkeen. Foto:

Bagdøren på pengetransport sprang op, og pengesække med over en halv million dollars fløj ud i myldretidstrafikken.

Selv om det var en stort set skyfri morgen, begyndte det alligevel ganske pludseligt at regne over den amerikanske by Indianapolis - men det var med penge.

Bagdøren til en armeret pengetransport fra firmaet Brink's var nemlig så uheldig at gå op midt på motorvejen lige midt i myldretiden, hvorefter sække med kontanter blæste ud i trafikken og skabte kaos på flere måder.

Kaos - også moralsk

Hundredtusinder af dollars i sedler regnede nemlig ud over området på og langs Interstate 70-motorvejen - ifølge myndighederne helt op mod 600.000 dollars eller 3,73 millioner kroner. Nogle sække rullede ud i rabatten uden at gå i stykker, andre blev flænset åbne, så dollarsedler spredte sig ud over fire vejbaner, og langs rabatkanten lå 20-dollarsedler, som om de var efterårsblade, skriver New York Times.

Uheldet skete onsdag morgen lokal tid, og det er uvist, hvordan bagdøren kunne gå op. Resultatet var dog et efterfølgende kaos, også moralsk.

Mange kørte ind til siden og sprang ud for at samle alt det op, de kunne komme i nærheden af. Nogen gik efter sækkene og sprang derefter ind i deres biler igen og kørte væk. Snart havde rygtet spredt sig til nabolaget, så folk, der boede i området, nærmede sig den pengebelagte motorvej fra siderne og begyndte at plukke sedler og proppe dem i lommerne.

Frimærkesamling

Ligesom på film

»Det var som taget ud af en scene i en film, hvor der er pengesedler, løse pengesedler, som flyver rundt over hele motorvejen, biler stoppede, og folk sprang ud af deres biler,« forklarede en politibetjent til TV-stationen Fox 8.

Hele sceneriet varede kun få minutter. Så var der nemlig kommet politi til stedet, og de spærrede motorvejen, samtidig med at de hjalp Brink's-folkene med at samle resterne op.

Politiet i Indiana understreger, at alle, der har samlet penge op, vil blive sigtet for tyveri, hvis de ikke afleverer dem igen.

Det er ifølge amerikanske medier anden gang, at Brink's bliver hårdt ramt i Indiana. 28. april blev en pengetransport holdt op af to bevæbnede mænd, som stak af med mindst 500.000 dollars, skriver Northwest Indiana Times.

Cathay

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen