Berlingske Business

Putins gasmester skal kæmpe mod Vestager og EU

23BUSBagside---Alexei-Mille.jpg
Overskrift
Aleksej Miller, der betragtes som en af de mest magtfulde mennesker i verden, truede tidligere i år med at lukke for gassen til Ukraine. Foto: Britta Pedersen/EPA
 

Gazproms topchef Aleksej Miller kommer i fokus efter Margrethe Vestagers angreb på naturgasgiganten for monopoladfærd.

Han er ifølge Forbes den 47. mest indflydelsesrige person i verden, Han er venner med Putin og Medvedev, og han er topchef i Ruslands største firma og verdens største producent af naturgas, Gazprom. Umiddelbart kører det ret godt for Aleksej Miller.

Han blev født i 1962 til tyskrussiske forældre i det, der dengang hed Leningrad. Det hed det også, da en 27-årig Miller kom ud af det økonomiske fakultet med en ph.d i 1989, og som 53-årig sidder han nu som næstformand og administrerende direktør i et af de mest magtfulde selskaber i verden.

Ph.d. i russisk og lektor ved Danish Institute for Study Abroad (DIS) Jon Kyst fortæller, at Miller er en del af et meget markant hold af Putin-loyale folk, der sidder helt i toppen af de tre største statslige selskaber for olie, naturgas og jernbanerne. I de to andre selskaber sidder Putins tidligere KGB-kammerater Vladimir Jakunin og Igor Setjin.

»De sidder i en position mellem staten og erhvervslivet, og de har rigtig meget magt. De er alle Putin-folk, der har været med, siden Putin kom til i 2000,« siger Jon Kyst.

Miller er en del af et hold af ultraloyale mænd, som Putin tog med i sin inderkreds, da han i 2000 kom til magten i Rusland. Da Putin ramte toppen, indsatte han sine gamle KGB-kammerater og sin tidligere medarbejderstab fra årene som borgmester i Sankt Petersborg, som Miller var en del af, i centrale positioner og overtog sammen med Putin stort set magt­apparatet i det store land.

Putins stærke mand

Som en af sine første handlinger skiftede Putin topledelsen ud i Gazprom, da han blev præsident i 2000 efter rygter og forlydender om, at flere Gazprom-topfolk havde haft snabelen for langt nede i pengekassen. Putin indsatte nuværende premierminister Dmitrij Medvedev og Aleksej Miller som topfolkene i naturgasfirmaet, hvor Miller stadig i dag sidder som den, der tegner Gazprom udadtil, selv om tidligere premierminister Viktor Zubkov sidder som bestyrelsesformand.

VK-regeringen sagde i 2009 ja til Miller og Gazprom, da de ville føre naturgas gennem dansk farvand i Østersøen fra Rusland til Tyskland. VK-regeringen har siden fået kritik for at indgå aftalen af de tidligere Venstre-udenrigsministre Henning Christophersen og Uffe Ellemann-Jensen, som udtalte, at det var »økonomisk helt ude i skoven« for Danmark at give Miller og Gazprom den indrømmelse, som naturgasledningen udenom Ukraine var. Nord Stream står i dag for 15 procent af Ruslands naturgaseksport til Europa.

Situationen er en anden i dag. Margrethe Vestager er i sit virke som konkurrencekommissær i EU gået i frontalangreb på Gazprom ved at planlægge en formel sag for monopol­adfærd. Nu er det så op til Miller at være Putins stærke mand, der sætter foden ned mod truslen fra den nye kommissær fra Danmark.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen