Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Punkmusik og hurtige biler: Her er manden bag Aston Martins U-vending

17BUSASTONMARTIN-VANTAGE-11.jpg
Aston Martin-topchefen ​Andy Palmer – der poserer foran en ny udgave af Vantage-modellen – er en ægte bilentusiast: »Det overrasker mig, hvor mange i bilbranchen, der er ligeglade og lige så godt kunne sælge vaskemaskiner. Jeg er her, fordi jeg elsker biler,« sagde han til Autonews i fjor. Selv kører han i Aston Martin V8 Vantage fra 1980. Arkivfoto: Phil Noble/Reuters​

På under fire år har biltossen Andy Palmer, der bare ville være chef for en bilproducent, gjort det umulige: Han har trådt speederen så meget i bund, at det britiske ikon Aston Martin nu kan skimte en børsnotering i horisonten.

Man kan ikke fortænke Andy Palmer i at nære en pæn portion britisk stolthed over at være endt i førersædet hos Aston Martin – bil­ikonet, der ikke mindst er kendt som producenten bag James Bonds foretrukne køretøj.

Efter at have tilbragt over 20 år med at gøre karriere hos den japanske bilgigant Nissan var det i bogstaveligste forstand en hjemkomst for Palmer at indtage hjørnekontoret hos Aston Martin i den lille midtengelske by Gaydon, blot få kilometer fra hvor han selv voksede op og gik i skole.

Den 54-årige brite er til både punkmusik og hurtige biler. Og det er – som avisen Financial Times har udtrykt det – lidt af en håndbremsevending, Aston Martin-chefen har præsteret hos den 105 år gamle virksomhed, der er gået konkurs syv gange i sin historie, har været købt og solgt flere gange – og kun sjældent har belønnet sine ejere med profit.

For første gang i ti år kaster Aston Martin nu atter penge af sig efter fire kvartaler i træk med overskud, og den britiske producent af eksklusive sportsvogne står midt i et foryngende hamskifte, der spås at pege mod en børsnotering i 2019.

hedr

Men i oktober 2014, da Andy Palmer startede i jobbet, lå det resultat absolut ikke i kortene.

»Da jeg skiftede fra Nissan, var jeg ret sikker på, at folk ville sige, at jeg var skør,« udtalte han et års tid efter jobskiftet.

Han gik fra en gigant til en lilleput og fra en årsproduktion på 5,6 millioner biler til under 4.000 eksklusive eksemplarer. Flere havde allerede takket nej til jobbet – deriblandt hans tidligere Nissan-kollega Carlos Tavares, der nu står i spidsen for franske Groupe PSA, som blandt andet producerer Peugeot og Citroën.

Ramte »Ghosn-loftet«

Lige som Tavares var også Andy Palmer stødt på Nissans såkaldte »Ghosn-loft« – forstået sådan, at Nissans utrættelige koncernchef, Carlos Ghosn, ikke ser ud til at vige fra chefposten foreløbig. Det har fået flere medlemmer af Nissans ledelse til at søge væk i de senere år.

»Jeg ville bare være chef for en bilproducent. Det har jeg villet, siden jeg var 20, og jeg tror ikke, jeg nogensinde havde fået lov til at afløse Carlos Ghosn,« sagde Andy Palmer i marts 2015 til Financial Times.

Jobbet hos Aston Martin har til gengæld givet ham muligheder af den slags, som den garvede ingeniør og bilfanatiker gladeligt praler med på Twitter – som da han personligt inspicerede de 1.000 første eksemplarer af DB11-modellen og sov på kontoret for at klare opgaven.

Og noget tyder på, at han nu har sat sig lige så godt til rette i førersædet hos Aston Martin som sin gamle chef i Nissan, hvis man skal tro en udtalelse til avisen The Telegraph:

»Jeg har forhåbentlig 15 år foran mig.«

Aston Martin Vantage

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen