Berlingske Business

Polsk flyselskab lader sig ikke skræmme af Boeing-brand

pix-dreamliner1
Her ses en af LOTs Dreamlinere i forbindelse med seneste sikkerhedsgodkendelse som følge af batteriproblemerne i den hårdt prøvede flytype. Foto:

LOT har ikke planer om at trække sine Dreamlinere på vingerne trods seneste hændelse med ulykkesflyet.

STORBRITANNIEN: Det polske luftfartsselskab LOT oplyste fredag, at selskabet fortsat vil sende sine fire Boeing 787 Dreamliners på vingerne, selv om en Dreamliner fra Ethiopian Airlines fredag brød i brand i Heathrow lufthavn i Storbritannien.

»Vi er ikke berørte af denne hændelse,« sagde talsperson Barbara Pijanowska-Kuras fra LOT efter hændelsen.

»Vores Dreamliners vil fortsætte med at flyve,« siger hun ifølge nyhedsbureauet Reuters.

LOT var det første europæiske flyselskab, der fik leveret Boeing 787ere sidste år.

Fra 1. september vil der også afgå fly af denne type fra Danmark, når Qatar Airlines indsætter Dreamliners på sine daglige afgange fra Københavns Lufthavn. Senere vil også Norwegian Air sende denne type fly i luften fra København.

Den amerikanske flyproducent Boeing har været hårdt ramt i år. Den nye flymodel har været »grounded« i tre måneder, efter at et højteknologisk batteri blev overophedet og et andet brød i brand.

»Dette er forfærdeligt for Dreamliner; enhver hændelse, der involverer brand og denne flytype, bliver en PR-katastrofe for Boeing,« siger sikkerhedspecialist Christine Negroni, der skriver om luftfart, efter fredagens brand i Heathrow Lufthavn.

Boeings aktiekurs dykkede efter ulykken og var natten til lørdag 4,7 procent lavere, end den var før branden, skriver Reuters.

Ifølge journalist Henrik Baumgarten fra Take Off, et fagmagasin for rejsebranchen, er sagen ikke helt så katastrofal for Boeing, som den kunne lyde til.

»Der er tale om en meget hypet flytype, og når passagererne flere gange hører, at der er problemer med den, så bliver de bekymrede. Og når der kommer små bøvs fra nye fly, der kan jo altid være børnesygdomme ved nye flytyper, så reagerer markederne på det. Men der skal meget mere til, før Boeing står rigtig dårligt,« siger han til TV 2 Nyhederne.

Der var ingen passagerer om bord på flyet, da det brød i brand.

BNB

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen