Berlingske Business

Pensionsalder tordner op over hele EU

Pensionister
Foto:

For at holde de offentlige udgifter nede og undgå en fremtidig eksplosion i udgifterne til ældre er pensionsalderen øget i stribevis af lande de senere år. Det gælder også for Danmark.

Stribevis af europæiske lande har under den aktuelle krise løftet aldersgrænsen betydeligt for at modtage folkepension eller andre former for tidlig pension.

Pensionsalderen er typisk hævet med et til to år, hvilket gør det nemmere at få råd til fremtidens mange ældre og færre erhvervs­aktive. Danmark er et af de lande, der er gået længst på dette område. Kun Italien vil fremover have en højere pensionsalder end os.Det betyder også, at vi har nogenlunde holdbare offentlige finanser og ikke behøver at frygte offentlige besparelser eller store stigninger i skatten.Det er Europa-Kommissionen, som hvert tredje år ser på, hvad den aldrende befolkning betyder for de offentlige finanser. Det sker i den såkaldte Fiscal Sustainability Report. Her konkluderes det, at »udfordringen er mindsket mærkbart i mange EU-lande.«»Det skyldes, at mange lande har vedtaget nødvendige reformer, der mindsker det økonomiske pres fra den aldrende befolkning herunder især via lavere pensionsudgifter som følge af højere pensionsalder,« siger chefkonsulent hos DI, Morten Granzau Nielsen, der netop har lavet en analyse på området.Det mindre økonomiske pres betyder, at udsigterne for danske og europæiske virksomheder i de kommende år er lidt mindre dystre end tidligere.»Der er nemlig et mindre behov for voldsomme skattestigninger eller udgiftsbesparelser i fremtiden. Det skaber et bedre investeringsklima for virksomhederne i hele EU,« siger Morten Granzau Nielsen.Kreditvurderingsbureauet »Fitch Ratings« har dog og trods dette netop peget på, at mange lande over de kommende år risikerer at få en lavere kreditværdighed, fordi de endnu ikke har gjort nok for at afmontere den kommende aldersbombe.

Alvorlig udfordring for USA

»Aldersbomben kan også ramme USA, som står foran en alvorlig udfordring,« skriver Fitch i en rapport om emnet.

I alle rige OECD-lande under ét vil antallet af personer over 64 år stige fra at udgøre 14 pct. af de erhvervsaktive i dag til 30 pct. i 2050.Det vil frem mod 2050 forværre de offentlige finanser betydeligt. Enkelte lande er særligt hårdt pressede, fordi de på samme tid har lav pensionsalder, en stigende levealder og løfter om at udbetale høje pensioner.Inden for hele EU anslår Fitch, at den offentlige gæld som følge af dette vil stige med syv procentpoint til 120 procent af brutto­nationalproduktet (BNP) i 2050, hvis der ikke vedtages yderligere reformer.I hele OECD har Japan, Irland og Cypern de største udfordringer, mens Luxembourg, Belgien, Malta og Slovenien står bedre, lyder konklusionen.Europa-Kommissionen anslår, at Grækenland, Irland og Portugal fortsat har behov for at gennemføre en stramning på 2,6 pct. af BNP for at få holdbare offentlige finanser. I den forrige rapport fra 2009 var stramningsbehovet oppe på 6,5 pct. af BNP.Beregningen bygger på en såkaldt holdbarhedsindikator, som tager højde for de ventede stigninger i aldersrelaterede udgifter og udviklingen på den offentlige saldo.Herhjemme er de økonomiske vismænd og Finansministeriet nået frem til, at de danske offentlige finanser er lidt mere end holdbare. Det er især tilbagetrækningsaftalen og velfærdsaftalen fra 2006, som knytter pensionsalderen til levetiden, der har sat Danmark i den eftertragtede position.Danmark er da også det land i EU, der øger den ventede pensionsalder frem mod 2060 næstmest. Kun Italien vil til den tid have en højere pensionsalder end Danmark.»Der er dog fortsat behov for reformer i en række af de lande, der har de største udfordringer med aldring og store underskud. Kommer de reformer, tager Europa et stort skridt mod at komme ud af den aktuelle gælds­krise,« siger Morten Granzau Nielsen.Den aldrende befolkning er en betydelig udfordring for de offentlige finanser. Ikke kun i form af stigende udgifter til eksempelvis offentlige pensioner, ældrepleje og sundhedsvæsen, men også fordi der bliver færre i den erhvervsaktive alder til at betale gildet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen