Berlingske Business

Patriarkens efterår

02BUSFILE-GERMANY-THYSSENKR.jpg
Her er Berthold Beitz fotograferet i november sidste år i Villa Hügel i Essen. Villa Hügel blev opført i 1870-72 efter tegninger af Alfred Krupp, og den slotslignende ejendom blev beboet af familien Krupp i en årrække. I 1952 blev Berthold Beitz sat i spidsen for Krupp-koncernen, som han styrede fra forskellige poster frem til sin død 30. juli. Foto: Rolf Vennenbernd/EPA

ThyssenKrupps øverste chef, Berthold Beitz, er død, 99 år. Han efterlader en koncern i store vanskeligheder, og måske er det noget helt andet end sin karriere, han vil blive husket for.

Engang, under en »aktion« i Boryslaw, gik en ung mand alene ned på banegården. Toget holdt parat til afgang. De fyldte godsvogne var omgivet af rastløse og utålmodige SS-ere med maskinpistoler over skulderen og hunde i snor. Der var stille.

Den unge mand, en velklædt tysker, gik hen til en af vognene, trak den tunge dør til side og hev to jøder ned.

»Hvad laver De dog!« sagde en officer og ville jage de to jøder tilbage op i vognen.

Den unge mand præsenterede sig. Berthold Beitz, direktør for Karpathen-Öl AG, et tysk olieselskab, der udvandt olie af den galiciske undergrund. Og de to jøder hér var uundværlige fagfolk i hans virksomhed, forklarede han.

I det samme kom en anden SS-er trækkende med to andre jøder. Regnskabet passede igen, vognen var atter fuld – og Beitz fik sine jøder.

Dem fik han mange af. De kom på hans liste, ligesom andre jøder nogle hundrede kilometer længere mod vest kom på Oskar Schindlers liste. Og når listen ikke længere var en beskyttelse, så advarede han dem om kommende »aktioner«, og han skjulte dem. Berthold Beitz reddede på denne måde hundredvis af menneskers liv, og derfor er han og hans kone i dag opført på listen over de retfærdige, »The Righteous Among The Nations«, i det jødiske erindringssted Yad Vashem.

Tilfældigt møde

Hermed skulle det væsentlige være fortalt om Berthold Beitz, som tirsdag døde, 99 år gammel, i sit feriehus på Sylt, lige syd for den danske grænse. At der alligevel er meget mere at fortælle skyldes, at han, i modsætning til Oskar Schindler, fik en stor erhvervskarriere efter krigen og blev en af tysk erhvervslivs mest betydningsfulde mænd. Næsten som ved et tilfælde.

Berthold Beitz var oprindeligt bankuddannet, sidst i 1930erne skiftede han til oliebranchen, og efter krigen blev han forsikringsmand. Og så mødte han Alfried Krupp, ved »et rent tilfælde«, har Beitz selv forklaret; Krupp var ven af en bekendt. Den unge forsikringsmand og den næsten jævnaldrende industrifyrste blev gode venner.

Krupp ejede og kontrollerede familiekoncernen Friedrich Krupp AG, men han var en mand under pres: Mens Beitz havde reddet jøder, havde Krupps firma tværtimod levet stort på tvangsarbejdere, og han selv var blevet idømt 12 års fængsel for krigsforbrydelser.

Efter seks år blev han benådet, men fik kun sin koncern igen mod at love at splitte den op. En uplettet mand som Berthold Beitz ville være god at have med sig. Så i 1952, under en kort spadseretur, bad Krupp Beitz om at tage over. Ikke som koncernchef. Ikke som bestyrelsesformand. Men som ejer, eller i hvert fald i ejers sted.

Gik aldrig af

»De får en generalfuldmagt. De kan handle som en ejer og gøre, hvad De vil,« tilbød Krupp. Betiz sagde ja på stedet, og fra da af og til sin død i tirsdags kontrollerede han den store stål- og industrikoncern. Først som »generalbefuldmægtiget« og koncernchef, siden som bestyrelsesformand og til sidst formand for den fond, der overtog Alfried Krupps aktier efter hans død. Kort sagt et karriereforløb som en Mærsk Mc-Kinney Møller, blot uden at være medlem af familien, men i modsætning til Mc-Kinney Møller gik Beitz aldrig af, han blev siddende som formand, han mødte faktisk på arbejde på sit kontor, og han havde den endelige magt over koncernen.

Om han så brugte den rigtigt, er en anden sag. Selv om han blev 99 år, nåede han aldrig at få arvefølgen på plads, og han efterlader en koncern i alvorlige vanskeligheder.

Tid til oprydning

Beitz stod i den øverste spids for Krupp-koncernen igennem 60 år, og han bliver nu hyldet i Tyskland som en århundredets mand, selve personificeringen af efterkrigstidens Wirtschaftswunder og sociale markedsøkonomi. Han var en af de første vesttyske erhvervsfolk, der gjorde forretninger med Østeuropa, og han støttede på den måde landets østpolitik. Men der har naturligvis været både gode tider og dårlige tider.

Lige nu er en rigtig dårlig tid, tre ud af de seneste fire regnskabsår endte med underskud, seneste halvårsregnskab gav underskud, og egenkapitalen er slidt ned til på 9,5 procent. Den mand, som alle så som kronprinsen, er væk. Beitz valgte i foråret at skille sig af med Krupps bestyrelsesformand, Gerhard Cromme, efter et ydmygende forløb, hvor intet mindre end Vereinigung der Aufsichtsräte in Deutschland – foreningen af bestyrelser i Tyskland – offentligt opfordrede Cromme til at gå. Han var i sin tid en effektiv koncernchef under Beitz, og han var med til at udtænke både fjendtlige overtagelser og den venlige fusion, som blev til ThyssenKrupp. Men som bestyrelsesformand mistede han ligesom grebet: Fejlinvesteringer, kartelsager og korruptionsskandaler samlede sig sammen og skadede både image og aktiekurs.

Nu er både den gamle fuldmagtspatriark og hans kronprins væk, og det bliver et job for advokater og managementkonsulenter at rydde op. ThyssenKrupp-koncernen kan være historie om et øjeblik, og heltedåden for 70 år siden i Boryslaw kan alligevel ende med at blive det mest mindeværdige i Berthold Beitz’ liv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen