Berlingske Business

Omstridt fransk forretningsmand deler vandene

30BUSvincent-bollore--COP21.jpg
Når Vincent Bolloré bliver 70 år, vil han overlade koncernen til sine fire børn. Men foreløbig fører han sig enerådigt frem. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP

Som en af Frankrigs mest indflydelsesrige forretningsmænd sætter Vincent Bolloré sit stærke præg på alt fra mediekoncernen Vivendi til udlejning af elbiler.

I fransk erhvervsliv siger man gerne, at når Vincent Bolloré rykker ind, ruller hovederne. Det har man senest mærket på TV-stationen Canal Plus, hvor Bolloré – en af Frankrigs mest indflydelsesrige og frygtede forretningsmænd – ellers i november præsenterede sig for medarbejderne med sin heller ikke ubetydelige charme og ordene:

»Jeg håber, at I går herfra med den konklusion, at jeg ikke er psykopat.«

Forinden havde han i sensommeren taget aktiekontrollen, installeret sig selv som formand, ryddet ud i geledderne og brugt sin indflydelse gældende helt ned på programniveau.

End ikke Canal Plus’ mest berømte program, den respektløse dukkesatire Les Guignols, gik ram forbi og fik besked på at nedtone sit politiske bid. Ifølge kritikere vil Bolloré tækkes politiske forbindelser – især tidligere præsident Nicolas Sarkozy, der nu igen gør tilløb til præsidentembedet. Bolloré selv fastholder, at han blot fokuserer på at drive forretning.

»Når man udpeges til formand for en stor virksomhed, er det meget let ikke at lave særlig meget. Sådan gør jeg ikke tingene,« forklarede Bolloré videre i et brev til de ansatte.

Cigaretter og bibler

Med andre ord er Vincent Bolloré en mand, der på godt og ondt ruller ærmerne op og stikker næsen i alt i de virksomheder, han køber sig ind i. Det gælder også mediekoncernen Vivendi, der ejer Canal Plus og for nylig har taget kontrol med det italienske teleselskab Telecom Italia, såvel som reklamefirmaet Havas, der nu ledes af sønnen Yannick, samt en stribe andre selskaber, som han har købt sig ind i, siden han i 1981 overtog ledelsen af familiekoncernen Bolloré.

cigaret

Den blev grundlagt af hans oldefar, René Bolloré, i 1822 og fokuserede oprindelig på produktion af specialpapir til cigaretter og bibler, men forvildede sig med årene ind i alt muligt andet og var på konkursens rand, da unge Vincent tog over. Han var da 29 og fik ikke bare rettet op på økonomien – takket være forbindelser til især Rothschild-familien – men skabte sig også hurtigt ry som en frygtløs køber og sælger af selskaber. Med tiden blev den stadig familiekontrollerede virksomhed en af verdens 500 største.

Senest er Bolloré gået ind i produktion af elbatterier og elbiler, der tillige har ført til bycykel-lignende ordninger for udlejning af elbiler i storbyer som Paris og fra januar også London.

US-FRANCE-TECHNOLOGY-FRENCH TOUCH CONFERENCE

Alle Vincent Bollorés fire børn er i øvrigt beskæftiget i familiekoncernen, og han udtalte tidligere i år til Advertising Age, at han regner med at overlade dem tøjlerne til familieforetagendet, når det har 200-års jubilæum i 2022, kort før han selv fylder 70.

»Det er 17. februar – husk datoen, vi holder stor fest. Vi tager hul på tredje århundrede for Groupe Bolloré og syvende generation. Den 18. februar tager jeg på en lang ferie.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen