Berlingske Business

Oljefondet skiller sig af med våbenproducenter

NORWAYOILFUND-RESULTS/
Yngve Slyngstad er topchef i den norske Oljefondet. Nu skal han ud og justere på sin portefølje. Foto:

Den store norske pengetank udelukker en række våbenproducenter, som laver komponenter til atomvåben. Dertil kommer en række selskaber og rederier, der er i risiko for at skade miljøet eller krænke menneskerettighederne.

Det norske Oljefondet udelukker ni selskaber og sætter et enkelt til observation – og der er tale om en række rederier, som sender skibe til ophugning på strande i Bangladesh, samt våbenproducenter, som leverer komponenter til atomvåben.

Udelukkelsen skyldes blandt andet risikoen for alvorlige miljøskader og risikoen for krænkelse af menneskerettighederne.

Når det gælder produktionen af komponenter til atomvåben er det en såkaldt produktbaseret udelukkelse – altså ikke på grund af lovbrud, men på grund af produktion af produkter, som ikke følger fondets mandat. Det gælder for eksempel også tobak og landminer.

Norden

Blandt selskaberne, som udelukkes af fondets portefølje på grund af bidrag til produktionen af atomvåben er BAE Systems og Flour Corp. Oljefondet fastholder af samme grund den allerede indførte udelukkelse af Honeywell International.

Det har bestyrelsen i Norges Bank bestemt efter rådgivning fra det norske svar på Etisk Råd, fremgår det af en meddelelse fra Norges Bank Investment Management, der forvalter fondet.

Her følger en oversigt over de udelukkede selskaber:

BAE Systems indgik i 2015 en otteårig aftale med de amerikanske myndigheder om vedligeholdelse og opgraderinger af USA's Trident og Minuteman III-missiler, som ikke har nogen anden funktion end at fremføre atomvåben, skriver Etikrådet.

(FILE) NORWAY NORWAY ECONOMY OIL

»Etikrådet har tidligere lagt til grund, at fremstilling, vedligeholdelse og opgradering af den type missiler kan sidestilles med førstegangs produktion af centrale komponenter til kernevåben og dermed danne grundlag for udelukkelse af selskabet,« skriver rådet.

Sammen med Honeywell og Huntington Ingalls Industries Inc er Flour Corp ejer af Savannah River Nuclear Solutions LLC (SRNS), som fremstiller tritium, en radioaktiv isotop af brint, som bruges i sprænghovedet på kernevåben, og som har en halveringstid på 12,3 år.

Flour Corp og Huntington Ingalls udelukkes derfor begge.

Honeywell International Inc blev udelukket i 2005, fordi det bidrog til test af kernevåben. Denne virksomhed synes ifølge Etikrådet at være ophørt, men selskabet er fortsat udelukket på grund af ejerskabet af tritium-virksomheden Savannah River.

»Udelukkelsen af selskaberne er i denne anbefaling vurderet på baggrund af deres virksomhed ved SRNS,« skriver Etikrådet.

AECOM driver ifølge Etikrådet flere statsligt ejede anlæg i USA, som beskæftiger sig med test, vedligeholdelse og lagring af atomvåben og bør derfor også udelukkes. Selskabet har ikke besvaret Etikrådets forespørgsler i sagen.

10BUSPix-Lauritzen-Bulk-122.jpg

Nordkoreansk tvangsarbejde

Norges Bank udelukker også den polske entreprenørvirksomhed Atal SA, fordi selskabet bruger en underleverandør, som har benyttet nordkoreanske bygningsarbejdere på Atals byggepladser.

»Rådet henviser til flere rapporter, som viser, at situationen for de nordkoreanske arbejdere i udlandet er af en sådan karakter, at det må anses for tvangsarbejde.«

»Beaching« i Bangladesh

Evergreen Marine Corp (Taiwan) Ltd er et rederi, som ejer og opererer containerskibe under brandet Evergreen Line, og som i flere år har sendt skibe til ophugning («beaching«) i Bangladesh, hvor arbejdsforholdene er dårlige, og forureningen af miljøet betydelig.

»Rådet vurderer, at selskabet ved at afhænde sine skibe til ophugning på denne måde kan siges at medvirke til grove brud på menneskerettighederne og alvorlige miljøbelastninger,« skriver Etikrådet i sin anbefaling.

torm

Korea Line Corp udelukkes også på grund af »beaching« i Bangladesh. Det er et sydkoreansk rederi, der ejer og driver bulk carriers og specialskibe til flydende naturgas.

Det samme gælder Precious Shipping PCL, et thailansk rederi, som hovedsagelig driver bulk carriers.

Etikrådet indstiller af samme grund Thoresen Thai Agencies PCL til udelukkelse af samme grund. Det samme gælder rederiet Pan Ocean Ltd.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen