Berlingske Business

Oligarken og Nordsøfelterne

mikhail

Et omstridt opkøb af olie- og gasfelter i Nordsøen har atter bragt den russiske forretningsmand Mikhail Fridman i rampelyset. Han er vel bekendt med kontroverser. Og ikke kendt for at give let op.

Det er om Mikhail Fridman sagt, at han har en engel på den ene skulder og en djævel på den anden. Englen er trind og jovial. Djævelen brutal og parat til lidt af hvert for at få sin vilje.

Listen over forretningspartnere, som må have gjort den erkendelse, er imponerende. Det gælder den britiske oliekoncern BP, som Fridman i en årrække havde et temmelig stridbart russisk joint-venture med. Det gælder de nordiske teleselskaber Telenor og TeliaSonera, som han på samme vis har dystet med om kontrollen med teleselskaberne Vimpelcom og Kyivstar.

Som en rugbykamp

Og det gælder såmænd også den selv omstridte danske advokat og forretningsmand Jeffrey Peter Galmond, med hvem han i en årrække havde en strid om kontrollen med det russiske teleselskab Megafon, der på typisk Fridman-maner forløb gennem utallige retslige forviklinger.

»Med ham er det som en rugbykamp. Først tæsker man løs på hinanden på banen, så går man ud og får en øl sammen,« som en af de involverede i Mikhail Fridmans omstridte og nu opløste partnerskab med BP, TNK-BP, har beskrevet oplevelsen.

Når den russiske oligark på det seneste har vakt oprør i både Danmark og Storbritannien, skyldes det hans køb af det tyske energiselskab RWEs olie- og gasdivision Dea, der omfatter olie- og gasfelter i Nordsøen, heraf to danske oliefelter drevet af DONG. Det frygtes, at olie- og gasproduktionen vil blive ramt, hvis Fridman udsættes for vestlige sanktioner som følge af konflikten mellem Rusland og Ukraine. Hvilket allerede har fået den britiske regering til at beordre ham til at sælge de britiske aktiver igen. Divisionen omfatter også norske og tyske olie- og gasfelter.

Gamle partnere

Det mest forbløffende ved den historie er dog – igen – hans partnere. I spidsen for hans energiselskab, LetterOne Energy, står nu ingen ringere end hans gamle modstander, den tidligere BP-formand Lord John Browne. Og BP selv har såmænd også fundet sammen med Fridman igen omkring investeringer i det egyptiske naturgasprojekt West Nile Delta Project.

Selv den nuværende BP-chef, Bob Dudley, har åbenbart lagt det bag sig, at han under fortidens hede opgør – hvor han var chef for TNK-BP – endte med at måtte forlade Rusland i huj og hast.

Eller som Lord Browne, der er kendt for at være nøje med sine udtalelser, har konstateret:

»Store partnerskaber er ofte formet af modstand«. Han kalder Fridman »hård, arbejdsom og et af de skarpeste og mest fokuserede forretningsmennesker, jeg kender«. Andre kalder ham »brutal« og »usædvanligt aggressiv«. Han blander ikke følelser og forretninger.

For BP pynter det vel alligevel også på historien, at man trods alt tjente milliarder af dollar på det gamle bekendtskab.

Søger uden for Rusland

Imens lægger både politiske og finansielle analytikere en del vægt på, at Mikhail Fridman på det seneste er begyndt at opbygge investeringer uden for Rusland og det tidligere Sovjetunionen. LetterOne er indregistreret i Luxembourg og omfatter de over fem mia. dollar, som Fridman tjente på at afvikle TNK-BP og sælge sin andel til det statskontrollerede russiske Rosneft.

Som en række andre russiske oligarker mærker Fridman krisen i Rusland foruden det politiske pres både internt i Rusland og udefra.

Han har for nyligt også lagt an til at øge sin andel i det tyrkiske teleselskab Turkcell, om end landets regering siges at være loren ved at lade kontrollen overgå til en ikke-tyrkisk storaktionær.

Teater og tæpper

Fridman har tidligere nævnt sin bedstemor som et af sine store forretningsmæssige forbilleder. Hun havde en isenkramforretning i hans fødeby, Lviv, i Ukraine, hvor han voksede op i en jødisk familie. Siden har han med store midler støttet tiltag i Rusland for at styrke det jødiske samfund. Og det var angiveligt med Moskvas daværende overrabiner som mellemled, at Lord Browne og Mikhail Fridman endte med at forlige sig.

Forretningsevnerne begyndte han selv at dyrke som ingeniørstuderende i Moskva, hvor han handlede med teaterbilletter og orientalske tæpper og siden åbnede en forretning med vinduesvask. Grunden til hans imperium, Alfa Group, blev lagt i 1989 sammen med studiekammeraten German Khan, der stadig er blandt hans partnere.

Alfa omfatter foruden Ruslands største privatejede bank, Alfa Bank, også andele i detailkæden R5, mobilselskabet Vimpelcom og en række andre teleaktiver, som har været anledning til hans tidligere stride med Telenor og TeliaSonera.

I slutningen af 1990erne var han blandt den kreds af oligarker, som nød stor indflydelse på Jeltsins Kreml, men han er en af de få, der har beholdt skindet på næsen op i Putin-tiden. Formentlig fordi han stadig følger det dekret om ikke at blande sig i politik, som Putin som en af sine første embedsgerninger udstak til oligarkerne. Dog ikke mere, end at han for nylig deltog i begravelsen for den myrdede oppositionspolitiker Boris Nemtsov.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen