Berlingske Business

Olierige lande indfører moms fra årsskiftet

SAUDI-BUDGET/
Sausi-Arabiens hovedstad, Riyadh Foto:

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater har længe tiltrukket udenlandske arbejdere blandt andet med udsigten til et skatte- og momsfrit liv. Men det med momsfritagelsen er slut fra 2018.

Her har de to olierige lande besluttet at indføre moms på fem procent på en lang række områder.

Det sker for at øge indtægterne, efter at priserne på olie faldt drastisk for tre år siden.

Momsen pålægges blandt andet fødevarer, tøj, elektronik og benzin samt telefon-, vand- og elregninger.

Boligsalg, flybilletter og nogle former for lægemidler vil dog ikke være omfattet de nye momsregler.

Neom

Elda Ngombe, der er en 23-årig dimittend og jobsøgende i Dubai, har planer om at købe én bestemt ting, inden priserne stiger næste år:

- Makeup. For jeg kan ikke leve uden makeup, siger hun.

- Jeg er bange, fordi alt er faktisk allerede dyrt i Dubai. Og det faktum, at der tilføjes fem procent, er skørt.

Butikker, fitnesscentre og andre detailhandlende forsøger at få så meget som muligt ud af de sidste momsfrie dage i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

De opfordrer forbrugerne til at købe store mængder ind inden 1. januar.

Sammenlignet med andre lande, heriblandt Danmark, er en moms på fem procent dog ikke meget.

I Danmark er momsen 25 procent. Og i mange andre europæiske lande ligger den på nogenlunde samme niveau.

- Hvis du sammenligner med Europa, synes jeg ikke, det er dyrt. Kun i forhold til husleje og mad, siger franske Vera Clement, der er souschef på en restaurant og har boet i Dubai i tre år.

Den engelsksprogede avis The National, som er baseret i Abu Dhabi, har skrevet, at leveomkostningerne stiger med omkring 2,5 procent i 2018 på grund af momsen.

Lønningerne vil dog forblive på samme niveau.

Den Internationale Valutafond, IMF, har anbefalet, at olieeksporterende lande ved Golfen indfører skatter som en måde at hæve indtægterne på.

15BUSALWALEED-Traditionel-1.jpg

Udlændinge udgør omkring en tredjedel af den saudiarabiske befolkning. Og i De Forenede Arabiske Emirater er de i overtal.

De er blevet forsikret om, at der ikke er umiddelbare planer om at indføre indkomstskat.

Alligevel siger mange beboere, at leveomkostningerne allerede er høje.

Huslejen tager i for eksempel Dubai nemt en tredjedel af lønnen.

Derudover sender millioner af udlændinge ved Golfen en stor del af deres løn til slægtninge i hjemlandet.

- Fem procent er, når du lægger det oveni alt det andet, en hel del, siger Anna Carig, der er en gravid skolesygeplejerske fra Filippinerne.

- Lønningerne stiger ikke, så det vil helt sikkert påvirke alt.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen