Berlingske Business

Oliepriser stiger i takt med frygten for Syrien-konflikt

29BUSSYRIA.jpg
Syrien er langtfra blandt de store olie­producenter, men den ekskallerende konflikt i landet og frygten for vestlig indblanding ser ikke desto mindre ud til at kunne få de internationale oliepriser til at sætte nye rekorder. På billedet passer en mand sit arbejde på et improviseret olieraffinaderi i udkanten af den syriske landsby al-Mansoura, hvor mange beboere under konflikten har tjent til dagen og vejen ved at raffinere og sælge brændstof. Foto: Hamid Khatib/Reuters

Det spæde opsving i Europa og andre steder kan blive truet af hastigt stigende oliepriser, som afspejler frygten for en forestående vestlig militær­aktion i Syrien.

Frygten for et militært angreb på Syrien har sendt olieprisen i vejret med ekspresfart de seneste dage og yderligere prishop kan sagtens være på vej, forudser flere eksperter.

Syrien selv er en nærmest ubetydelig producent af olie, så det er især frygten for, at konflikten vil sprede sig til andre af de store olieproducerende lande i Mellemøsten, som presser priserne op. Den særlige brentolie fra Nordsøen er på få dage steget fra omkring 110 dollar per tønde til 117 dollar, hvilket er det højeste niveau i op mod to år.

»Men prisen kan godt stige en del mere,« siger senioranalytiker Christin Tuxen fra Danske Bank.

Den franske storbank Societe Generale forudser eksempelvis, at olieprisen kan komme helt op på 150 dollar per tønde, hvis et angreb på Syrien får forsyningerne af olie fra Irak, Saudi-Arabien eller andre af de store olielande i Mellemøsten til at falde.

Sker det, vil prisen på olie sætte rekord, eftersom den hidtil højeste pris er på 147,50 dollar per tønde, som blev nået den 11. juli 2008. Hele 17 millioner tønder olie, eller hvad der svarer til tæt ved en femtedel af det globale forbrug, transporteres dagligt gennem Hormuz-strædet i Mellemøsten. Mange kalder af samme grund en lukning af Hormuz-strædet, eksempelvis ved at sænke miner eller andet, for »Irans atombombe«, fordi det kan påføre de vestlige lande store økonomiske skader.

En midlertidig stigning

Societe Generale fremhæver dog, at en pris på 150 dollar kun er sandsynlig i værste tilfælde, og at det mest sandsynlige nok er, at olieprisen »kun« stiger til et sted mellem 120 og 125 dollar per tønde i nær fremtid. 

»Det er sandsynligt, at olieprisen stiger yderligere og til i hvert fald 120 dollar per tønde i de kommende dage. Lige nu er en rimelig pris for olie et sted mellem 105 og 107 dollar per tønde, så markedet forlanger en risikopræmie på ti dollar. Men den risikopræmie kan sagtens stige til 20 dollar, som blev set, da Libyen blev angrebet, sådan at olieprisen kommer op over 125 dollar,« siger Christin Tuxen.

Hun tilføjer, at det dog sandsynligvis bliver en midlertidig stigning, fordi udbuddet af olie for tiden er forholdsvis stort og ser ud til at blive ved med at være det, ikke mindst på grund af de store forekomster af skiffergas og skifferolie i USA.

Saudi-Arabien har også mulighed for at øge sin produktion af olie, hvis forsyningerne fra andre lande skulle aftage, ligesom de fleste olieimporterende lande har store strategiske reserver, som kan trappes ned i en periode.

Den amerikanske olie er også steget en del i pris på det sidste, så den nu koster 112 dollar per tønde. Det svarer til en stigning på 21 procent siden nytår. Det har allerede presset prisen på benzin op i USA, så den nu koster lidt mere end tre dollar per gallon, hvilket svarer til tæt ved 4,4 kroner per liter, eller en tredjedel af niveauet herhjemme.

Sløj timing

De stigende energipriser kommer på et uheldigt tidspunkt, hvor Europa og mange andre regioner også slås med høj arbejdsløshed og svag vækst og forsøger at arbejde sig ud af mere end seks års krise.

Det er dog den almindelige opfattelse, at verdensøkonomien godt kan tåle midler­tidige prishop på olie, men hvis niveauet forbliver højt i længere tid, er det noget, som vil dæmpe væksten og tilmed øge inflationen, sådan at verdens centralbanker får vanskeligere ved at fortsætte med at føre den for tiden meget lempelige pengepolitik, hvor renterne er lave og obligationer i stort omfang købes op for at pumpe penge ud i økonomien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen