Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Olieprisen kan være på vej mod bedre balance

RUSSIA-ENERGY/PRODUCTION
Foto:

Usikkerheden på oliemarkedet kan være på vej til at blive mindre, da markedet i øjeblikket bevæger sig mod en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel.

Det vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA) ifølge Bloomberg News.

Overskuddet af olie vil nemlig højst sandsynligt blive mindre end tidligere ventet, fordi efterspørgslen i Indien og på andre vækstmarkeder i øjeblikket er høj.

- Udbuddet vil overstige efterspørgslen med gennemsnitligt 1,3 mio. tønder om dagen i de første seks måneder af 2016, hvilket er mindre end forventningerne for en måned siden om et overskud på 1,5 mio. tønder som følge af et overraskende stærkt forbrug i første kvartal, skriver IEA i en ny rapport.

Agenturet venter desuden, at det overskydende udbud af olie vil blive markant mindre i løbet af året, skriver Bloomberg. Det påpeges dog også, at yderligere stigninger i olieprisen forventes at være begrænsede af fyldte råolielagre.

I rapporten hæver IEA forventninger til den globale efterspørgsel i år med 100.000 tønder per dag til 95,9 mio. tønder om dagen.

VIL IKKE ØGE UDBUD

I sidste måned udtalte Saudi-Arabiens vicekronprins, Mohammed bin Salman, ifølge Bloomberg, at landet uden problemer kan hæve udbuddet af olie med 11,5 mio. tønder om dagen. Selv om det teknisk set er muligt, så vurderer IEA ikke, at det er Saudi-Arabiens intention at oversvømme markedet.

Agenturet vurderer, at der ikke er tegn på, at kongedømmet øger sit udbud af olie væsentligt, men at det kan stige med omkring 300.000 tønder om dagen i løbet af sommeren for at opfylde den højere efterspørgsel på hjemmemarkedet.

Et kraftigt øget udbud ville også kræve, at Saudi-Arabien benytter sig mere af offshore-oliefelter, hvor produktionsomkostningerne er højere end oliefelterne på land, vurderer agenturet desuden.

Onsdag steg en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med 4,6 pct. til 47,60 dollar, mens en tønde af den amerikanske WTI-olie steg 3,5 pct. til 46,23 dollar.

Det skete, efter cocktail bestående af overraskende stort fald i de amerikanske olielagre, naturbrande i Canada samt nigerianske leveranceforstyrrelser.

Torsdag eftermiddag stiger oliepriserne igen en smule, og prisen på en tønde Brent-olie stiger 0,8 pct. til 47,97 dollar, mens prisen på den amerikanske WTI-olie stiger 1,3 pct. til 46,81 dollar per tønde.

/ritzau/FINANS

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen