Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Olieanalytiker langer ud efter »OPEC-hadere«

107975096.jpg

De, som vender oliekartellet ryggen, bør se lidt nøjere på tallene, mener norske Torbjørn Kjus.

»Der har været et sell-off i markedet fra finansaktørernes side. De er begyndt at shorte i olie igen, og det har bidraget til yderligere prisnedgang. Men jeg tror, de er blevet for utålmodige,« siger Kjus til E24.

Fem måneder efter at OPEC iværksatte sin reduktion af produktionen, begynder folk at miste troen. Olien er ikke blevet mere værd. Faktisk er brent olie nede med næsten ti procent i forhold til januar.

I USA har oliehandlere og investorer kastet sig ud i væddemål om prisknækket, som udeblev.

Nordsøaftalen underskrives

Men Den Norske Banks olieanalytiker tror, pessimisterne vil få kam til deres hår:

»Jeg tror, der findes en del OPEC-hadere derude. Uanset hvad OPEC gør, tror de, at de ikke vil levere. Men OPEC har nedbragt produktionen lige så meget, som de har lovet, og olielagrene begynder nu at gå ned,« siger Kjus.

»Summa summarum er alt egentlig lagt til rette for en prisstigning på olien. Men som altid skal markedet først overbevises om, at det går den rigtige vej. Det er ikke sket endnu, men jeg tror, det vil blive endog særdeles tydeligt ganske snart.«

Når markedets aktører endnu ikke kan se effekten af nedgangen endnu, beror det ifølge Torbjørn Kjus på en sæsonbetinget maskering – og falske nyheder om amerikanske tilstande.

27BUSBjarne-Corydon3-172759.jpg

Myter om skiferolie

Amerikansk skiferolieproduktion har fået meget af skylden for, at stigningen i olieprisen er udeblevet. Den er øget jævnt og støt over det seneste år, og i maj nåede produktionen op på de 9,3 millioner tønder om dagen – en stigning fra 8,5 millioner, da OPECs reduktion af produktionen blev varslet i november sidste år.

Men Kjus mener, tilførslerne fra USA er ganske overdrevne.

»Takket være medier som Financial Times og Wall Street Journal er der opstået historier om, at OPECs reduktion har været nyttesløs, fordi skiferolieproduktionen er vokset tilsvarende. Nogen siger til og med, at den er steget mere. Hvor i alverden har de det fra?«

USA-SHALE/PERMIAN

Kjus henviser til tal fra Det Internationale Energiagentur som viser, at OPECs reduktion svarer til 1,5 millioner tønder om dagen, mens markedet omvendt får tilført en halv million tønder mere fra skiferolien.

»Nettoeffekten er altså fortsat en million tønder færre om dagen,« siiger han.

Meget tæt på de 70 dollar

Olielagrene er dog ikke svundet ind i det omfang, mange havde håbet. Men Kjus siger, at det skyldes, vi befinder os i en årstid, hvor efterspørgslen også falder naturligt. Fra maj og hen over sommeren plejer den igen at begynde at rette sig, og Kjus tror, at markedet meget bedre vil kunne mærke, at produktionen rent faktisk er faldet.

Og når andre aktører indser det, vil olieprisen så begynde at stige?

RCB

»Ja, det er egentlig det, jeg siger. Jeg tror, markedet vil fortsætte med at trade i 50-55 dollar pr. tønde en tid endnu, men når markedet har set det dokumenteret, at lagrene rent faktisk synker fra måned til måned, så vil vi igen komme op over de 60 dollar.«

Derudover tror Kjus, at olieprisen kan komme op i nærheden af 70-dollar mærket igen i fjerde kvartal.

Det forudsætter vel, at OPEC fastholder reduktionen?

»Ja, jeg lægger til grund, at de evner at holde produktionen omtrent flad fra og med i dag, og at USA's olieproduktion fortsætter med at vokse i samme takt som de sidste måneder,«  slutter Torbjørn Kjus.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen