Berlingske Business

Økonomisk strategi afgør USAs præsidentvalg

09BUSrand-paul.jpg
Den republikanske præsidentkandidat Rand Paul (længst til højre) kritiserer begge USAs partier for at bruge for mange penge. Han tror på, at tiden er inde til at ramme en ny tidsånd hen over midten i samfundet. Her diskuterer han sine synspunkter med gæster på en restaurant i Las Vegas.

Præsidentkandidaterne gør sig klar til valget med økonomisk politik i front.

WASHINGTON. Samtlige præsidentkandidater ruster sig lige nu til det væsentligste i en præsidentvalgkampagne – økonomien. Hvor skal kandidaten lægge sig? På den traditionelle partilinje eller »opfinde« sin egen økonomiske politik.

Det sidste kan være nødvendigt i USAs brogede billede med vælgere, der er mere end forvirrede over den økonomiske kurs lige nu. Det går nemlig fantastisk godt i store dele af erhvervslivet, men det går umådelig langsomt med at give amerikanerne en tro på, at der er vækst et eller andet sted derude. For selv om der skabes mange job lige nu i USA, er det ikke amerikanernes indtryk. Ikke når det drejer sig om de gode og velbetalte af slagsen.

En af præsidentkandidaterne har nok flere problemer end gennemsnittet – den libertarianske Rand Paul, der ikke griber den traditionelle republikanske linje uden videre. Det har han ganske enkelt ikke råd til, for han har befundet sig et helt andet sted i de seneste ti år, hvor han har været en offentlig person og har kritiseret både sit eget parti og modparten for at bruge alt for mange penge i stedet for at sikre et balanceret budget.

Rand Paul har vind i sejlene, og selv om han ikke ligger i toppen af det republikanske felt, hvor man finder mere sikre kandidater som Jeb Bush, ånder han toppen tungt i nakken. Og det på trods af at han traditionelt ligger på en økonomisk kurs, der har svært ved at ramme midtervælgerne i begge partier. Og det er nødvendigt i en tid, hvor et parti ikke kan vinde uden at få markant mange »uafhængige« vælgere over på sin side.

Rand Paul arbejder derfor på højtryk med at finpudse sin økonomiske strategiplan og undgå at falde i de mest yderligtgående libertarianske fælder, som er fjerne for de fleste amerikanere. Som en af hans rådgivere sagde til The Washington Post fredag, er Rand Paul i gang med at lægge en strategi, der kan forstås også af midtervælgerne og ramme en ny kerne af vælgere – dem i både Det Republikanske Parti og hos Demokraterne, der er trætte af de traditionelle partiløsninger.

For han har en tro på, at »tiden er moden til at ramme en ny tidsånd« i det amerikanske samfund, hvor kernen er de libertarianske ideer med en opstramning i retning mod midten.

Det er sådan set også den demokratiske – formodede kandidat – Hillary Clintons problem. Men hun skal afbalancere sin økonomiske politik med en venstrelfløj i partiet. Og det bliver svært. Ifølge The New York Times’ søndagsudgave har hun i lang tid diskuteret sin økonomiske kurs med over 200 af partiets skarpeste hoveder for at kunne fremlægge et forslag, der ikke splitter partiet, men som trods alt stadig lægger sig så tæt på midten af vælgernes ønsker til deres kommende præsident på det økonomiske område.

Og det er jobskabelse, der kan mærkes. En mere ligelig skattefordeling, en gradvis reduktion af det gigantiske økonomiske underskud samt et opgør med en mindsteløn, der stadig er så lav, at mange amerikanere er nødt til at have to job for at klare dagen og vejen.

Clinton arbejder med klare demokratiske værdier uden at skubbe til amerikanernes fundamentale støtte til »kapitalismen«. Amerikanerne er grundlæggende modstandere af, at de rige skal straffes med skatter, bare fordi de er rige. Så det er en balancegang for Clinton, som stort set ikke har beskæftiget sig med økonomi og indenrigspolitiske emner siden 2009, hvor hun blev udenrigsminister.

Ifølge The New York Times arbejder hun med en økonomisk politik, der vil hæve mindstelønnnen, give lavere skatter til middelklassen, stoppe de mange skattehuller, som virksomheder benytter sig af, og give de ansatte mulighed for at få del i virksomhedernes overskud for at motivere arbejdskraften ud over at sætte gang i en masse offentlige arbejder for at øge beskæftigelsen.

Men Clinton ønsker heller ikke at straffe de rige i samfundet, hvilket også vil være en dårlig idé, eftersom det ikke er det, et flertal af amerikanerne ønsker. Ganske vist er 67 procent af amerikanerne lige nu utilfredse med, hvordan pengene fordeles i USA. Men generelt accepterer vælgerne en vis ulighed i samfundet, selv om den demokratiske venstrefløj skubber hårdt på for at få Clinton mere over på deres side i kampen mod ulighed, hvor grænserne mellem rig og fattig udviskes endnu mere.

Vi vil i de kommende måneder se flere og flere kandidater fremlægge deres økonomiske politik, hvis de bliver valgt ved præsidentvalget i 2016. Og det er kampen om midten som sædvanlig, der er på spil. Derfor bliver det også interessant at se, hvilke partipolitiske mærkesager, de vil fremme, og hvilke, de vil tage afstand fra.

US-POLITICS-HEALTH-OBAMA

USA MARTIN LUTHER KING DAY

US-STOCKS-OPEN-FILES

26BUSUS-PETROL-GAS-E85.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen