Berlingske Business

Økonomer: Solid jobrapport bekræfter fortsat god form i USAs økonomi

US-EMPLOYMENT-GROWTH-SURGES-IN-JUNE-TO-287, 000-JOBS
Foto:

Den amerikanske beskæftigelsesrapport for april var umiddelbart en smule bedre end ventet i markedet, og det skaber en smule lettelse, efter en periode hvor de økonomiske nøgletal fra verdens største økonomi ellers over en bred kam har skuffet.

- Jobrapporten viste en stigning i beskæftigelsen på 211.000 i april, hvilket var højere end forventet og overordnet må siges at være rigtigt pænt - ikke mindst fordi andre økonomiske nøgletal peger på, at det ikke går så stærkt i amerikansk økonomi, som man kunne tro, skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker hos Danske Bank, i en kommentar.

Og nogenlunde samme vurdering kommer fra Nordea, hvor seniorstrateg Morten Hessner er parat til at afskrive den seneste periodes sløje meldinger som en midlertidig nedgang.

briantrump

- Tallene understøtter vores vurdering af, at den mindre nedgang i både vækst og beskæftigelse, vi så i første kvartal, var af midlertidig karakter, skriver Morten Hessner i en umiddelbar reaktion på tallene.

Rapporten viste en jobskabelse uden for landbruget på 211.000 mod ventet 190.000 blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. Til gengæld blev tallet for marts også nedrevideret til en jobskabelse på 79.000 fra tidligere opgjort 98.000, hvorfor den positive overraskelse alligevel ikke er så stor som først antaget.

LAVESTE LEDIGHED I TI ÅR

En anden ting, der er værd at bemærke ved arbejdsmarkedsrapporten er, at amerikanerne nu har den laveste ledighed siden før finanskrisens udbrud. Samtidig skaber stærke amerikanske tal en smule ro, fordi der igen er opstået en smule tvivl omkring væksten i verdens næststørste økonomi, den kinesiske.

- Dagens tal er godt nyt for verdensøkonomien. På det seneste er der opstået mere tvivl om udviklingen i kinesisk økonomi - og i det lys er det ekstra positivt, at amerikansk økonomi fortsat leverer, vurderer Steen Bocian, der er cheføkonom hos Dansk Erhverv.

Opgørelsen kan også meget let være bekræftelse nok for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til, at den tør at sætte renten yderligere op ved et af de kommende rentemøder i banken.

US-POLITICS-TRUMP-ENERGY

Alligevel er der ikke noget, der tyder på, at vi også skal se drastiske rentestigninger herhjemme i endnu et godt stykke tid.

- Fremgangen i USA taler for, at den amerikanske centralbank kommer til at sætte renten yderligere op senere på året. Det vil også trække i retning af lidt højere lange renter herhjemme - men da ECB næppe kommer til at stramme pengepolitikken før i slutningen af 2018 (tidligst), bliver der næppe tale om særligt store rentestigninger, skriver Steen Bocian.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen