Berlingske Business

Økonom: Fortsat krise i Irland trods overstået EU-hjælp

1612irland
Irland har i denne weekend EU-hjælpepakken bag sig, men er trods dette fortsat et land i krise, men altså på klar vej op ad dyndet og EU duks i modsætning til de sydeuropæiske kriselande. Foto:

Høj arbejdsløshed og en produktion langt under tidligere niveau, betyder at Irland stadig ikke er på sikker afstand af den hårde økonomiske krise landet har været ramt af.

Irland har i denne weekend EU-hjælpepakken bag sig, men er trods dette fortsat et land i krise, men altså på klar vej op ad dyndet og EU duks i modsætning til de sydeuropæiske kriselande.

Det vurderer cheføkonom i Sydbank Jacob Graven i en kommentar op til weekenden.

Trods de positive toner er der fortsat krise i Irland

- Arbejdsløsheden i Irland på omkring 13 pct. er stadig høj, og den samlede produktion ligger fortsat omkring 8 pct under niveauet, før krisen ramte. Samtidig er den offentlige gæld stor på omkring 125 procent af BNP. Men Irland har gode chancer for at vokse sig ud af gældsproblemerne. Med høj økonomisk vækst gennem en årrække vil gældens størrelse i forhold til økonomien hurtigt skrumpe, skriver han.

Noonan_Irland_Business

Irland bad i 2010 om en hjælpepakke på 67,5 mia. euro, da kollapset i landets store banker havde slået bunden ud af statskassen. Den 10-årige statsobligationsrente i lande var oppe i 15 pct, mens den nu er på 3,5 pct. og dermed så lav, at det sagtens kan håndteres.

Jacob Graven vurderer, at det langt fra er tilfældigt, at det netop er Irland, der som det første gældsplagede euroland lægger hjælpepakken bag sig.

- Irerne var særdeles beslutsomme da krisen ramte og fik hurtigt taget de nødvendige beslutninger for at kunne komme igennem krisen, skriver han og uddyber:

- De fleste irere gik kraftigt ned i løn, så konkurrenceevnen blev forbedret, dermed blev det følgende dyk i importen og fremgang i eksporten relativt hurtigt vendt det store underskud på betalingsbalancen til et solidt overskud.

Den stigende eksport stabiliserede den irske økonom efter et kraftigt dyk i den samlede produktion på omkring 10 pct.

Men Irland er en enlig svale. Det, der sker der, sker ikke for de sydeuropæiske kriselande, Portugal, Grækenland og Cypern, ifølge Jacob Graven. De sydeuropæiske lande var nemlig langsommere til at lave de nødvendige tilpasninger.

- Portugal skal efter planen forlade hjælpepakken i midten af 2014. Men med en 10-årig statsobligationsrente på over 6 pct er det yderst tvivlsomt, om Portugal vil følge i sporene på Irland, skriver han og det samme gælder Grækenland og Cypern.

TOPSHOTS-IRELAND-FINANCE-ECONOMY-SOCIAL

- Grækenland skal efter al sandsynlighed have eftergivet en del af gælden for at kunne kæmpe sig op fra dyndet. Cypern er fortsat kun i første fase af landets hjælpepakke og vil være på støtten hos de andre eurolande i en rum tid endnu, vurderer cheføkonomen.

Men trods dette mener han, at både EU og Irland kan glæde sig over, at Irland stråler som EU's succeshistorie gennem gældskrisen.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen