Berlingske Business

Økonom: Amerikanske politikere køber tid

Det er positivt for aktiemarkederne, at de amerikanske politikere har fundet hinanden i forsøget på at afværge den finanspolitiske afgrund, men problemerne er ikke løst.

Det skriver investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen, efter at Repræsentanternes Hus natten til onsdag godkendte budgetforslaget for 2013. Da Senatet allerede har sagt god for budgetforslaget mangler blot præsident Barack Obamas underskrift.

- Kompromisset om de akutte udfordringer for den amerikanske økonomi bekommer de finansielle markeder og ikke mindst aktiemarkederne vel. I kølvandet på aftalen, som i første omgang er stemt igennem Repræsentanternes Hus har fået aktiemarkederne i Asien til at fortsætte de seneste måneders positive og gode udvikling, skriver Per Hansen, der dog ikke mener, at aftalen fjerner USAs problemer.

- Politikerne køber sig tid, men løser ikke udfordringerne. Indenfor de kommende måneder skal politikerne således have fundet en løsning på lavere udgifter og samtidig blive enige om, hvad der skal ske med gældsloftet. Udfordringen består i, at hvis man varigt løser gældsloftudfordringerne ved at reducere budgetunderskuddene markant, vil det gå hårdt ud over væksten.

At aktiemarkederne trods alt reagerer positivt skyldes ifølge Per Hansen, at budgetvedtagelsen reducerer usikkerheden. Desuden er der efter et godt 2012 nye investeringspenge, som skal placeres i aktiemarkedet, ligesom prisfastsættelsen af aktier stadig generelt er på et lavt niveau trods sidste års fremgange. Samtidig er nøgletallene blevet bedre, ikke mindst i Kina, forklarer investeringsøkonomen.

Da 2013 vil fortsætte i det lavere vækstmæssige tempo, vil det ifølge Per Hansen ikke være væksten, som skal drive aktiekurserne højere i 2013, men snarere en ændret vurdering af risikobilledet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen