Berlingske Business

OECD: Lidt mere vækst i den globale økonomi

OECD_indikator_Business
Størst udvikling i væksten kommer fra Europa lige nu, viser OECDs indikatorer, mens Asien ligger til nedgang i væksten. Foto:

Indikatoren for vækst i OECD-landene peger på vækst i Europa og stilstand for udviklingen i USA.

Det er udsigt til lidt større vækst i den globale økonomi i den økonomiske samarbejdsorganisation OECDs nyeste vækstindikator, Composite Leading Indicators - CLI, for oktober, som blev offentliggjort mandag middag.

Indikatoren for OECD-området under et vokser til 100,7 i oktober fra 100,6 måneden før. Ikke mindst eurozonen bidrager til fremgangen med en indikator, der styrkes til 100,9 i oktober fra 100,7 måneden før, mens der ses mere moderat fremgang i Asien - til 99,4 fra 99,3 - og egentlig stilstand i USA, hvor indikatoren forbliver 100,8.

OECD indikatoren er sammensat, så den viser stigende eller aftagende vækst, hvis værdien er større end 100, og stigende eller aftagende tilbagegang, hvis indekset er under 100. Hvis værdien er større end måneden før, er der tale om ekspansion, er værdien reduceret, er der tale om opbremsning. Faldende værdier under 100 markerer nedtur, mens stigende værdier under 100 peger på opsving.

Landespecifikt peger den ledende OECD-indikator på særlig fremgang i de seks G7-lande Storbritannien, Italien. Tyskland, Japan, Frankrig og Canada - men altså ikke i USA.

For kinesisk økonomi stiger indikatoren til 99,4 fra 99,2, mens uændrede indikatorer - under 100 - kendetegner de store økonomier i Indien, Brasilien og Rusland.

I en kommentar til opgørelsen noterer Saxo Bank, at det er 14. måned i træk, at OECDs indeks peger på global fremgang. Det nye er, at det er europæisk økonomi, der accelererer, mens det tidligere var fremgang i USA og Japan, der drev væksten.

Samtidig påpeger Saxo Bank, at indikatoren understøtter anbefalingen om at investere i aktier frem for obligationer.

»Der er historisk set en tydelig sammenhæng mellem konjunkturfaser og udviklingen på de finansielle markeder. Vi anbefaler generelt set en overvægt af aktier i forhold til obligationer. Lempelig pengepolitik og økonomisk fremgang har resulteret i kraftige kursstigninger det seneste år, men så længe den økonomiske fremgang kan fastholdes, bør eventuelle korrektioner forventes at være beskedne,« hedder det i kommentaren fra investeringsdirektør Teis Knuthsen i Saxo Bank.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen