Berlingske Business
17:42

Obama diskuterer verdens tilstand under første møde med May

USA OBAMA DEFENSE
Foto:

Møde i Kina bliver det første mellem Obama og May, siden hun overtog posten som premierminister i juli.

Honolulu. USA's præsident, Barack Obama, mødes søndag til uformelle drøftelser med den britiske premierminister, Theresa May.

Mødet vil finde sted under G20-topmødet i Kina, siger kilder i Det Hvide Hus til Reuters.

Det er første gang, at der finder et møde sted mellem Obama og May. Den konservative brite overtog posten som Storbritanniens premierminister i juli, efter at det britiske folk havde stemt for at forlade EU.

- Præsidenten og premierministeren skal drøfte en række bilaterale og globale emner, og som nære venner og stærke allierede vil USA og Storbritannien fortsætte med at udvikle deres særlige forhold, siger kilderne i Det Hvide Hus.

Obama har også understreget, at der er et særligt forhold mellem Washington og London.

- Storbritannien og EU vil fortsat være USA's uundværlige partnere, også når de begynder forhandlingerne om deres fortsatte forhold, sagde præsidenten efter den britiske EU-folkeafstemning.

Obama opfordrede briterne til at stemme ja til at forblive i EU.

Det samme gjorde Theresa May, der dog har fået til opgave at lede briterne ud af Den Europæiske Union, efter at hun er blevet premierminister.

May har flere gange gentaget, at "brexit betyder brexit". Dermed har hun udelukket, at der kommer en ny folkeafstemning om emnet, der har delt briterne i to.

May rider på en bølge af vælgeropbakning inden hendes første møde med Obama.

Hendes parti, Det Konservative Parti, nyder stor opbakning ifølge den seneste meningsmåling foretaget for den britiske avis The Guardian.

Hele 41 procent støtter De Konservative, mens blot 27 procent vil stemme på oppositionspartiet Labour.

Samtidig viser de seneste medlemstal, at 50.000 briter har meldt sig ind i partiet siden afstemningen om brexit.

/ritzau/Reuters

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen