Berlingske Business

Ny bog afslører: Frygtet diktator ville købe FCK

gaddafi
Foto:

Den nu afdøde diktator Muammar Gaddafi var i 2006 interesseret i at købe selskabet bag fodboldklubben FC København, men fik afslag af Flemming Østergaard.

Det fortæller den tidligere FCK-boss i ny bog 'Exit Parken', som Ekstra Bladet fredag citerer fra. Her giver Flemming Østergaard i samarbejde med journalist David Trads sin version af tiden i FC København.

donØ

Interessen fra den libyske diktator begyndte allerede i begyndelsen af det nye årtusinde, hvor FCK via en agent fik spilleren Al-Saadi Gaddafi tilbudt. Som efternavnet antyder, var han søn af netop Muammar Gaddafi. Men ham ville Don Ø ikke have noget at gøre med og afslog derfor straks tilbuddet.

Det fik dog ikke diktator Gaddafi til at glemme FCK. I 2006 kontaktede en schweizisk advokat således Parken Sport & Entertainment og Flemming Østergaard. Advokaten ville på vegne af sin velhavende klient købe hele den københavnske fodboldbutik.

Flemming Østergaard sendte derfor sin advokat til Schweiz for at høre mere om, hvem denne velhaver var.

»Det er oberst Gaddafi, som står bag tilbuddet,« kunne advokat Henrik Nørkær fortælle til Don Ø.

»Okay, svarede FCK-formanden, så kan du godt fortælle dem, at vi stopper her. Det har ingen interesse. Tag bare hjem igen,« skulle Flemming Østergaard ifølge Ekstra Bladet angiveligt have svaret.

Muammar Gaddafi regerede i Libyen frem til Det Arabiske Forår i 2011, som væltede ham og kostede ham livet.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen