Berlingske Business

Nu skal erhvervslivet jagte danske særaftaler i EU

Doorstep med statsministeren på Marienborg
Overskrift
En lang række organisationer herunder DI og Dansk Erhverv stillede sig bag statsminister Lars Løkke Rasmussen 23. november efter en arbejdsfrokost på Marienborg, hvor de anbefalede danskerne at stemme ja til afskaffe retsforbeholdet. Foto:
 

Der bliver gjort klar til en lobbyoffensiv i EU fra Dansk Industri og Dansk Erhverv efter dansk nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det bliver dog næppe let at overbevise de øvrige EU-lande om parallelaftaler, lyder vurderingen.

En møbelproducent i Næstved og en møbelforretning i Amsterdam har lavet en aftale om levering af designmøbler til en værdi af 225.000 kroner.

Møblerne ryger til Holland som aftalt, men pengene for møblerne ser man aldrig skyggen af i Næstved.

Men en EU-forordning sikrer, at møbelproducenten fra Næstved kan inddrive sit krav på 225.000 kroner.

Møbelproducenten sender en anmodning om et europæisk betalingspåkrav til en domstol i Holland, der så tager sig af sagen.

Eksemplet er fra Håndværksrådet, der anbefalede et ja til folkeafstemningen torsdag.

Sådan gik det som bekendt ikke. Danskerne stemte nej til en tilvalgsordning som afløser for retsforbeholdet. Og dermed kommer den såkaldte betalingspåkravsforordning ikke til at hjælpe møbelvirksomheden i Næstved fra eksemplet.

Valgplakater EU retsforbeholdet

Forordningen er én af de såkaldte retsakter, der fik centrale aktører i erhvervslivet som Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv til at anbefale et ja.

Men i stedet for brede smil akkompagneret af champagne og veltilllavede retter blev valgaftenen i går mildest talt en smertelig affære for erhvervsorganisationerne, da nej’et var en realitet.

Der er dog kort tid til at ærgre sig for organisationerne.

Nu lyder startskuddet nemlig til en regulær lobbyoffensiv i EU, hvor Dansk Industri og Dansk Erhverv vil forsøge at hjælpe regeringen med at skaffe såkaldte parallelaftaler på de centrale områder for landets næringsdrivende.

Helt konkret går DI efter at sikre især tre retsakter, der oplagt påvirker erhvervslivet, og hvor der vil kunne laves parallelaftaler, fortæller underdirektør i organisationen, Kim Haggren.

Det gælder forordningerne, der drejer sig om betalingspåkrav, småkrav og såkaldt kontosikring.

Asger Aamund: Afstemning har ingen betydning for dansk erhvervsliv:

 


Kim Haggren gør det klart, at den kommende tid vil byde på en intens lobbyindsats i EU. Der skal trækkes på kontakter blandt parlamentarikere og i kommissionen for at åbne kattelemmen for en aftale, lyder det.

»Vi skal forklare, hvorfor det er en fordel, at Danmark er med på de her områder. Men det, at danske virksomheder bliver en smule fattigere og ikke har de samme muligheder, er de øvrige medlemslande nok mere ligeglade med, end om vi deltager i Europol,« siger Kim Haggren med henvisning til, at politisamarbejdet også direkte kan komme andre lande til gode, når kløerne skal sættes i kriminelle på tværs af grænser.

Også i Dansk Erhverv smøger man ærmerne op i bestræbelserne på at kunne sikre parallelaftaler, forklarer EU-chef Kasper Ernest. Men udgangspunktet er bestemt ikke ideelt, forklarer han. Danmark har nemlig ikke særligt meget at presse de øvrige lande med, mener EU-chefen.

»Humlen her er, at de andre lande ingen interesser har i at tage os med i noget, der sikrer flere penge til Danmark. Vi må håbe, at de andre lande forbarmer sig. Det skal forsøges, men det kommer ikke til at gå hurtigt,« siger han og vurderer, at udsigten vil være fem-seks år for at lave en aftale på området for småkrav, betalingspåkrav og kontosikring.

Danmark har allerede tidligere fået nej til en parallelaftale på konkursområdet, der ellers har stået højt på ønskesedlen blandt mange virksomheder.

OW Bunker

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen