Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Nu kommer Europas store fix

GERMANY-ECB-EU-EUROZONE-BEBT-FILES
Foto:

Et økonomisk narkotika, der skaber mere eufori i hele Europa, er stærkt efterspurgt, og nu forsøger Den Europæiske Centralbank (ECB) sig med en indsprøjtning, som kaldes for kvantitative lempelser. Men det er langt fra uden ricisi.

Torsdag bliver en skelsættende dag for Europas økonomi.

Her ventes Den Europæiske Centralbank (ECB) med Mario Draghi i spidsen at annoncere, at banken snart begynder at pumpe gigantiske summer ud i europæisk økonomi.

Pengene skulle gerne virke som et hurtigt fix, der skaber en dejlig rus og får optimismen til at blomstre op – i hvert fald for en stund.

De nye offensive tiltag kommer efter et omfattende slagsmål mellem de 19 eurolande, hvor især Tyskland har strittet i mod. Men nu sker det. Det er lykkedes centralbankchef Mario Draghi at samle et flertal for projektet i det 25 mand store Styrelsesråd for ECB for et større program for opkøb af både stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer. Det er en medicin, som har virket i USA og sat skub i et opsving, som Europa kigger længselsfuldt efter – men som dog heller ikke er uden risici.

Se Mario Draghis plan her:

ECB, som har hovedsæde i Frankfurt am Main, krydser dog fingrene for, at de historiske tiltag vil presse de lange renter ned og stimulere forbrug og lånelyst. De lavere renter skal også svække euroen og give Europa en bedre konkurrenceevne over for USA, Japan, Storbritannien og andre lande.

»Det vil sandsynligvis blive et vendepunkt, hvorfra det sammen med andre tiltag får det til at lysne for europæiske økonomi,« siger professor og EU-ekspert Peter Neder-gaard fra Københavns Universitet.

Han tilføjer, at alene meldingen om, at der snart kommer noget, allerede har haft en effekt og fået renterne og euroen til at falde i værdi. Direktør Carsten Valgreen fra analysefirmaet Benderlye Economics er mere skeptisk.

»Det får næppe den store effekt. Det er langt vigtigere, at olien næsten er halveret i pris det seneste halve år.«

Carsten Valgreen tilføjer, at USA har købt stort op af obligationer med såkaldte kvantitative lempelser ad flere omgange og lige siden 2009. Alligevel er det amerikanske opsving stadig svagt ud fra en historisk målestok, ligesom der ikke er kommet den inflation, som flere havde frygtet.

»Så det er næppe nogen mirakelkur, der nu er på vej fra ECB,« siger han.

USA MARTIN LUTHER KING DAY

De forestående opkøb af obligationer vil sende op mod 1.000 milliarder euro i omløb i europæisk økonomi i løbet af de kommende år og vil sandsynligvis sende prisen op på aktier og boliger. Det vil gøre mange rigere og formentlig stimulere forbruget.

Målet med det hele er at skabe mere inflation. ECB har som sin vigtigste opgave at holde inflationen tæt på to procent, men lige siden efteråret 2012 har inflationen været lavere, og i december blev alle alarmlamper tændt, da priserne faldt med 0,3 procent.

Risikoen er lige nu, at disse prisfald bider sig fast og sætter gang i en ond cirkel. Skræk­scenariet er Japan, hvor priserne er faldet gennem årtier og har bremset forbrug og investeringer. Og netop Japan er skrækeksempel på flere måder. Japan har siden 2010 forsøgt sig med samme type af økonomiske fix, som Mario Draghi nu tager i brug, men de japanske erfaringer er langtfra opløftende.

Hver gang har effekten været en ganske kortvarig rus, hvorefter økonomien igen er faldet i søvn.

Eksemplerne med den samme medicin har været bedre i USA og Storbritannien, hvor opkøb af obligationer og kvantitative lempelser ser ud til at have stimuleret opsvinget og sat fart på væksten. USA er således inde i en solid fremgang, hvor arbejdsløsheden er halveret siden toppen, og væksten i år ventes at blive højere end tre procent.

Og det er lige præcis denne succes, Mario Draghi håber på at gentage.

Spørgsmålet er om den amerikanske medicin vil virke på vores side af Atlanten. Selv om amerikansk og europæisk økonomi kan sammenlignes på mange punkter, er der massive forskelle. I USA er det helt almindeligt for virksomheder at hente penge til nye aktiviteter på aktie- og obligationsmarkedet. Det betyder, at faldende renter og stigende aktiekurser er godt nyt.

21BUSGERMANY-BUSINESS.jpg

I Europa skal penge typisk kanaliseres ud i økonomien via bankerne. ECB køber således obligationer op fra bankerne, der i stedet modtager en masse penge, som forhåbentlig bliver brugt til udlån. Problemet er bare, at lånelysten har været i bund længe hos forbrugere, virksomheder og husbyggere – og det selv om renten allerede nu er ultralav.

Mario Draghi håber dog, at den største rus kommer fra en svagere euro. Alene forventningen om, at ECB snart indleder et gigantisk program for opkøb af obligationer, har allerede svækket euroen betydeligt over for dollaren, som er steget til hele 6,43 kroner.

En svagere euro er godt for den europæiske eksport, men den svage euro vil på samme tid svække lysten til at gennemføre upopulære, men nødvendige økonomiske reformer i mange lande.

21BUSDanmarks-Nationalbank.jpg

I Japan har man tilmed erfaret, at netop en svag valutakurs kan skade forbruget. I perioder, hvor den japanske yen er faldet stort i kurs, er prisen på mange importvarer steget betydeligt mere end de japanske lønninger, hvilket har fået forbruget til at falde.

Tilbage står altså, at opkøb af obligationer kan skabe forventninger om, at inflationen vil tage til i fart, og mange vil derfor af den grund begynde at bruge flere penge. Men sandsynligvis hænger forventningerne til inflationen mere sammen med den faktiske inflation, end hvor mange obligationer ECB køber, og hvor stor deres balance bliver. Dermed er kvantitative lempelser og opkøb af obligationer langtfra en sikker og hurtig smutvej til bedre tider. Det er derimod et eksperiment, som nu skal forsøges i de 19 eurolande.

21BUSGERMANY-ECB-EU-EUROZON.jpg

Stort set alle andre muligheder er brugt op. ECB har således sænket sin rente til tæt ved nul procent. De har tilbudt bankerne nærmest uendelig meget likviditet til superlave renter mange år frem i tiden. De har sagt, at de er klar til nærmest hvad som helst for at redde euroen, og de har presset hårdt på for at få politikerne til at gøre mere for at gennemføre reformer, som kunne skabe flere job.

Alligevel er inflationen faldet, og abstinenserne for at få et endnu større hjælpende pengepolitisk fix vokset.

Det er den vare, Mario Draghi nu leverer. Det store spørgsmål er så – og det svar får vi først torsdag – er om Mario Draghi har nok godter med i posen til at gøre alle glade.

Dertil kommer, at store stimulanser også kræver en barsk og ubehagelig afvænning før eller siden. Så om få år venter en ny stor opgave: At få systemet til at fungere igen uden stimulanser og hurtige fix.

21BUSDanmarks-Nationalbank.jpg

21BUSGERMANY-BUSINESS.jpg

USA MARTIN LUTHER KING DAY

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen