Berlingske Business

Nu har Grækenland også fået en bankkrise

04BUSGREECE-VOTE-POLITICS-E.jpg
Plakater med opfordring til at stemme nej ved søndagens folkeafstemning om de internationale kreditorers reformpakke klæbes op på bygninger i Athen. Her på den græske nationalbanks facade. Foto: Aris Messinis/AFP

De store græske banker er ikke bare ved at løbe tør for kontanter; de er på randen af betalingsstandsning. En stor del af hjælpen til Grækenland er ellers gået til at rekapitalisere bankerne, men det ser ud til at have været forgæves efter forværringen i landets økonomi. Moody’s mener, at bankerne er tæt på insolvens; finansminister Varoufakis er sikker på, at de nok skal åbne igen i næste uge.

Mens valgkampen i Grækenland går ind i sit sidste døgn, begynder landets økonomi langsomt at lukke ned som følge af manglen på penge, fysiske penge.

»Vi er på krigsfod i dette land,« sagde finansminister Yannis Varoufakis torsdag om kontantmanglen, der også er begyndt at føre til varemangel på de fjernestliggende øer.

Fredag begyndte 20-eurosedlerne at slippe op, og så kunne man flere steder i landet kun hæve 50 euro i stedet for 60; penge­automaterne er kun indstillet til at give 20- euro- og 50-eurosedler.

»Resultatet er, at alle render rundt med 50-eurosedler, og butikkerne kan ikke give byttepenge,« sagde en hotelchef på Rhodos til DPA.

Der rapporteres om butikker, der ikke vil tage betaling med kort, heller ikke udenlandske kort; de vil have kontanter. PayPal lukkede fredag ned for sin betalingstjeneste i Grækenland.

»Vi har troværdige oplysninger om, at bankernes kontantreserver er nede på 500 millioner euro,« sagde Konstantin Michalos, som er chef for det græske handelskammer, til avisen the Independent.

»Det er dagdrømmeri at tro, at bankerne åbner igen på tirsdag. Kontanterne ville ikke række til en time.«

Og dermed kan man bare konstatere, at der til Grækenlands mange problemer nu er blevet føjet yderligere ét: Landet har en bankkrise.

ITALIEN

Krisen har i denne uge fået kreditvurderingsinstituttet Moody’s til at sætte kreditkarakteren under observation for de fem største banker i Grækenland, nemlig National Bank, Piraeus Bank, Eurobank Ergasias, Alpha Bank og Attica Bank.

Bankerne kan ikke blive sat ret meget ned i karakter, for de har i forvejen den tredje­laveste karakter overhovedet ud af de 21 trin, der findes på Moody’s skala. Bankernes nuværende kreditkarakter betyder, at der er »meget høj kreditrisiko« forbundet med at låne penge til dem. Karakteren lige under gives til lån, som er »stærkt spekulative«, hvor låntager »er i betalingsstandsning eller meget tæt på«.

Og det er altså samtlige fem systemisk vigtige banker i Grækenland, der er på vej til at få denne vurdering af Moody’s.

Kreditvurderingen er direkte en følge af lukningen af bankerne og forbuddet mod at overføre penge til udlandet eller hæve mere end 60 euro pr. dag. Men Moody’s er også meget bekymret over den forværring af græsk økonomi, som er opstået efter Tsipras-regeringens tiltræden i januar.

»Moody’s mener, at de forværrede kreditvilkår sammen med kapitalkontrollen og den væsentlige reduktion i den økonomiske aktivitet i første halvår vil udgøre et pres på den i forvejen meget lave kvalitet af bankernes aktiver (udlån, red.). Kreditvurderingsinstituttet forventer derfor, at bankernes udsigt til tab i 2015 yderligere vil øge risikoen for insolvens og sandsynligvis udløse behov for endnu en rekapitalisering af banksystemet.«

TOPSHOTS-GREECE-POLITICS-ECONOMY-EU-IMF

De græske banker er nemlig allerede blevet rekapitaliseret én gang – af den græske stat og for de andre eurolandes regning. I dag er den græske statslige bankredningsfond HFSF – Hellenic Financial Stability Fund – storaktionær i landets banksektor:

Den ejer to tredjedele af aktiekapitalen i Alpha Bank og Piraeus Bank, 57 procent af aktierne i National Bank, og godt en tredjedel af Eurobank Ergasias. Den er dermed flertalsejer af tre ud af fem systemiske banker i landet.

Moody’s udmelding sætter spørgsmålstegn ved realismen i det tidligere hjælpeprogram, som udløb i tirsdags.

Under hjælpeprogrammet fik redningsfonden HFSF tilført 48,2 milliarder euro fra IMF og de andre eurolande; det svarer til præcis en femtedel af det samlede beløb på de to redningspakker, som eurolandene, IMF og ECB har stillet til rådighed for Grækenland. Af de penge har HFSF brugt 37,3 milliarder euro på at skyde ny aktiekapital i fire af de fem store banker. De sidste 10,9 milliarder euro var det tanken, at man i et eller andet omfang i stedet kunne låne til den græske stat sammen med den sidste lånetranche fra hjælpepakken.

Men alt det var ønsketænkning, viser Moody’s dom over bankernes helbred.

02BUSAlexis-Tsipras.jpg

IMF er enig i den dystre vurdering af bankerne. IMF beskæftiger sig ganske vist ikke med at føre tilsyn med bankerne, men det hjælpeprogram, IMF deltager i, havde som en af sine forudsætninger, at staten kunne sælge sine bankaktier igen og betale af på sine lån; 11,5 milliarder euro skulle bank­aktierne kunne sælges for de kommende år.

Men som tingene er nu, er bankaktierne usælgelige.

»Bankernes belastede balancer og akutte likviditetsmangel tyder på en meget høj risiko for kapitaltilførsler og udvanding af den eksisterende aktiekapital. Under disse omstændigheder er det ikke rimeligt at forvente indtægter fra salg af banker,« konstaterer IMF i et notat, som fonden offentliggjorde torsdag. Notatet er skrevet, før Grækenland havde indført kapitalkontrol.

Bankerne holder stort set lukket nu, og om de åbner igen afhænger helt af, om ECB vil fortsætte med at tillade den græske nationalbank at stille likviditet til rådighed for dem.

Og »det vil i høj grad afhænge af udfaldet af folkeafstemningen«, sagde det østrigske medlem af ECBs styrelsesråd, Ewald Nowot­ny, fredag.

Men betingelsen for, at ECB må lade bankerne få likviditet, er, at bankerne er solvente. Og det er Moody’s altså meget tæt på at sige, at bankerne ikke er. Alligevel er finansminister Varoufakis fuld af fortrøstning.

»Absolut!,« svarede han, da Bloomberg TV torsdag spurgte ham, om bankerne genåbner på tirsdag, når den tvungne lukning er slut.

»Dette er ikke en bankkrise. Det er ikke bankerne, som er problemet,« sagde han.

»Hvis der er politisk vilje til det, kan ECB nemt genstarte banksystemet på mandag.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen