Berlingske Business

Norges største skatteyder væltet af spekulation på elmarkedet

347933501.jpg
Den norske milliardær Einar Aas er bukket under økonomisk somfølge af fejlslagne spekulationer på elmarkedet. (Foto: Shutterstock)

Den mediesky norske trader Einar Aas har tjent styrtende med penge på elmarkedet fra sin luksusvilla på den norske sydkyst. Men så gik det galt. Grueligt galt.

Den norske stortrader Einar Aas er formentlig personlig konkurs efter et stort tab på elmarkedet, skriver han selv i en pressemeddelelse.

»Mandag den 10. september var der ekstraordinære prisændringer på det nordiske og tyske elmarked. Jeg har haft for stor en position i forhold til likviditeten i markedet, og i løbet af mandagen blev de sidste 350 millioner (norske kroner, red.) af mine midler overført,« skriver Aas og fortsætter:

»Følgen af dette er enten en aftale eller personlig konkurs.«

De 350 millioner kroner - 272 millioner danske kroner - var imidlertid ikke nok, og tirsdag blev han sat under administration af Nasdaq-børsen, som onsdag fulgte op med at tvangssælge Aas' portefølje. Tvangssalget medførte imidlertid et udækket tab på 100 millioner euro eller 746 millioner danske kroner.

Dette tal er dog først kommet frem efter realisering af den øvrige sikkerhed, Aas har stillet over for Nasdaq. Samlet set har den norske trader formentlig tabt lige godt én milliard kroner i denne uge.

Nasdaq bekræfter hændelsesforløbet i ugens løb og skriver, at de på grund af brud på marginreglerne har besluttet at påtale et af medlemmerne af Nasdaq Clearing for misligholdelse.

Ifølge Nasdaq tager man midler fra såvel Nasdaq Junior Capital og misligeholdelsesfondet Commodities Default Fond for at dække tabene, og det samlede beløb skal altså være på 100 millioner euro.

En skatteyder af de helt tunge

Nasdaq OMX nævnet ikke selv Einar Aas ved navn, men skriver blot »et clearing-medlem.« Til gengæld oplyses det, at det var »ekstraordinære svingninger« i differencen mellem priserne på det norske og det tyske elmarked, som var årsagen til Einar Aas' store tab.

I 2016 havde Aas den højeste skattepligtige indkomst i Norge med 649 millioner danske kroner i personlig indtægt. Samme år blev hans formue sat til 1,64 milliarder kroner.

Men traderen toppede også listen i årene 2006, 2009, 2013 og 2014, og han har i efterhånden mange år været en af de største bidragsydere til den norske statskasse.

Den mediesky Aas har arbejdet fra sin store villa uden for Grimstad og tjent sin formue på handler på elmarkedet. Han ejer Toppen Invest, som han også er daglig leder af. Gennem dette investeringsselskab ejer han også hovedparten af selskaberne El Unico og Jardinan. Begge selskaber er beskæftiget med ejendomsudvikling i Spanien.

Han har dog også investeret i ejendomme hjemme i Norge - blandt andet et par landsteder i den sydlige del af landet og en lejlighed i Oslo til over 30 millioner kroner, skriver Dagens Næringsliv.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen