Berlingske Business

Norges oliefond lægger alt frem

cvx
Heidrunfeltet, der blev påvist tiblage i 1985, har siden 1995 hentet olie og gas op af Norskehavets undergrund, 175 km vest for Kristiansund. Statiol er operatør af feltet.

Norges Oljefond forbereder sig på at blive en mere aktiv investor. Fremover offentliggøres alle stemmeafgivninger med det samme. Fonden stemte ikke for Pandoras bestyrelsesformand og revisorer.

Med en hidtil uset åbenhed kommer den norske Oljefond sine kritikere i møde og lægger alt frem om sin stemmeafgivning. Fra i går kan alle og enhver på nettet læse, hvordan kæmpefonden har stemt på general­forsamlingerne i de selskaber, hvor den ejer aktier. Adressen er http://nbim.no/no/Investeringer/Eierskapsutovelsen/stemmegivning.

Adressen vil formentlig blive flittigt brugt de kommende dage i klodens finanscentre, for Statens Pensionsfond Utland, som fonden officielt hedder, ejer i dag 1,25 procent af samtlige børsnoterede aktier på verdensplan.

Læserne vil typisk se, at fonden, ligesom andre institutionelle investorer, støtter selskabernes ledelser. Men enkelte gange gør den alligevel ikke. Således kan man se, at fonden undlod at stemme for genvalg af Pandoras nuværende bestyrelsesformand, Marcello Bottoli, på generalforsamlingen i marts, og fonden ville heller ikke stemme for genvalg af Ernst & Young som Pandoras revisorer.

Da A.P. Møller - Mærsk holdt general­forsamling, stemte fonden imod udbytte­betalingen, og på generalforsamlingen i Europas næststørste bank, Deutsche Bank, stemte Statens Pensionsfond Utland imod at vælge den tidligere SAP-chef, Henning Kagermann, til bestyrelsen.

Da der var generalf­orsamling i Commerz­bank, stemte nordmændene nej til at genvælge bestyrelses­formand Klaus-Peter Müller.

Kritik af lukkethed

Alle stemmeafgivninger siden 1. juli 2012 er søgbare, og fremover vil stemme­afgivningerne blive lagt på nettet dagen efter, at generalforsamlingerne er holdt. Man kan se i databasen, hvordan fonden har stemt, og man kan se, hvad ledelsens anbefaling til stemmeafgivningen har været.

Danske ATP offentliggør normalt ikke sin stemmeafgivning. Fonden offentliggør dog de indlæg, som dens repræsentant holder på generalforsamlingen. En stor, norsk, privat investor som Skagen offentliggør lejlighedsvist, at en af dens fonde har stemt imod et forslag på en generalforsamling.

Oljefondet offentliggjorde i forvejen et resumé af sine stemmeafgivninger, men uden at vise selskabsledelsernes anbefalinger, og uden at navngive de enkelte bestyrelses­medlemmer, og offentliggørelsen skete først sammen med årsrapporten, altså med et lille års forsinkelse.

Det nye skridt i retning at fuld åbenhed i Oljefondet skyldes en voldsom politisk ballade i dette forår, da den norske offentlighed ikke kunne få at vide, hvordan fonden ville forholde sig til chefen for den krise- og skandaleramte amerikanske storbank JP Morgan, Jamie Dimon. Det var uacceptabelt, tordnede både politikere og erhvervspresse, og til sidst gav fonden efter og fortalte, at, ja, den havde faktisk stemt imod Dimon. Og nu har den lugtet vindretningen og valgt at lægge alt frem.

»Tendensen internationalt er mere åbenhed og indsigt. Hvor har vi placeret vores penge, og hvordan stemmer vi?« siger investerings­økonom Per Hansen fra Nordnet.

»Det er en naturlig udvikling og en del af globaliseringen, hvor vi deler flere og flere informationer.«

Han er ikke i tvivl om, at Oljefondets skridt vil blive fulgt med interesse i finansverdenen.

»Den norske Oljefond er en meget prominent investor, fordi den er så kolossalt stor med de uhyrlige summer, der kommer ned i fonden hver dag,« siger han.

Oljefondet vil samtidig til at være en mere aktiv investor. Financial Times kunne i går fortælle, at fondet har udpeget tre britiske investeringseksperter som rådgivere – Peter Montagnon, tidligere investeringsdirektør i Association of British Insurers; John Kay, som er regelmæssig skribent i Financial Times, og Tony Watson, som er bestyrelsesmedlem i Vodafone, Lloyds Banking Group og Hammerson,

870.000 kr. per indbygger

Oljefondet havde ved udgangen af første halvår en markedsværdi på 4.397 milliarder norske kroner; det svarer til 870.000 norske kroner pr. indbygger eller ret præcist to gange BNP for fastlands-Norge, altså uden at medtælle olieudvindingen og den udenrigs søfart.

63,4 procent af fondens midler er i dag anbragt i aktier; en andel, som aldrig har været så høj. Fonden har tidligere haft 50 procent af sine aktieinvesteringer i Europa, men sidste år blev strategien ændret, så Europa-andelen skal ned på 40 procent til fordel for især emerging markets.

Fonden hed tidligere Statens petroleumsfond; i 1996 fik den det nuværende navn, som dog ikke er ret dækkende, for fondens penge er ikke øremærket til pensioner. Den er en integreret del af statsbudgettet og administreres af Norges Bank.

Indtægterne består af statens nettoindtægter på olieudvindingen samt investeringsafkastet, og dens udgifter er betaling til staten for at dække statens eventuelle budgetunderskud.

Fonden offentliggjorde i går en kvartalsrapport, som viste, at andet kvartal har været stort set uden afkast; 0,06 procent har investeringerne givet, hvilket skyldes tab på obligationer. Men over de seneste 12 måneder har afkastet stadig været 14,21 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen