Berlingske Business

Norge vil sænke selskabsskat

Mange lande har de senere år sænket selskabsskatten og nu overvejer Norge at gøre det samme.

Norge er nu også blandt de lande, som vil sænke skatten på selskaber. Det skal gøre norske virksomheder mere konkurrencedygtige i en tid, hvor mange andre lande også er ved at sænke deres skat på erhvervslivet.

»Det er en international tendens, at selskabsskatten sættes ned. Skattebasen er blevet mere mobil som følge af globaliseringen. Den tættere integration mellem lande presser mange til at ændre deres skatteregler,« udtalte den norske finansminister Sigbjørn Johnsen i en erklæring i går.

I første omgang vil Norge nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kulegrave den norske selskabsskat, som i dag er på 28 procent. De norske skatteeksperter skal også se på, om en række skattehuller kan lukkes for multinationale selskaber, så de kommer til at betale mere i skat i Norge.

Også Sverige har netop sat sin selskabsskat ned fra 26,3 til 22,0 pct. med virkning fra i år for at tiltrække og fastholde flere investeringer. Også i 2009 satte Sverige selskabsskatten ned fra 28 procent til 26,3 procent.

I Storbritannien er skatten på virksomhedernes overskud faldet fra 28 procent til 26 procent i 2011 og yderligere til 24 procent i fjor. I år skal den yderligere ned til 23 procent.

»Men vi vil være et af verdens bedste lande at investere i. Derfor skal vores selskabsskat helt ned på 20 procent,« udtalte den britiske premierminister David Cameron på det verdensøkonomiske topmøde i Davos i Schweiz.

Danmark tøver

De senere års gældskrise har sat ekstra fart på at få banket selskabsskatten ned i mange lande. Målet er at tiltrække nye investeringer og få mere vækst og flere nye job. Den danske regering har dog indtil videre afvist, at der er behov for at sænke den danske selskabsskat, som er på 25 procent.

De økonomiske vismænd har ellers påvist, at Danmark kan blive rigere og få en større velstand, hvis selskabsskatten blev sat ned. Den større velstand kommer, når lønningerne skyder i vejret som følge af en øget produktivitet.

Mange af de steder, hvor selskabsskatten er sænket de senere år, er der også blevet luget grudigt ud i en række fradrag, sådan at de samlede indtægter ikke er faldet. Det er også tilfældet herhjemme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen