Berlingske Business
10:00Muligt Mærsk-salg sender aktien til tops

Norge må kæmpe for at undgå dyster fremtid uden olie

aa
Foto:

Store oliefelter har gjort Norge til et af verdens rigeste lande, men med udsigt til, at felterne bliver tømt, forbereder landet sig på en stor omstilling af økonomien og arbejdsmarkedet. Uanset hvad skal nordmændene ikke forvente den samme velstand fremover.

Oslo: På lillejuleaften i 1969 fik nordmændene en usædvanligt stor julegave. I flere år havde en række olieselskaber boret efter olie på den norske kontinentalsokkel med regeringens velsignelse. Der var blevet boret 37 gange uden resultat, og nordmændene var tæt på at give op.

Men så ramte skruen det, der viste sig at være verdens største oliefelt til havs. Oliefeltet, der har fået navnet Ekkofisk, ligger i Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien, men tilfaldt Norge som følge af en deleaftale, der siden har hjemsøgt de danske politikere.

Olien gjorde nemlig nordmændene rigere, end de nogensinde havde forestillet sig. Den havde en afgørende betydning for, at Norge nu er et af verdens rigeste samfund. Efter 40 fede år vurderer brancheorganisationer, at der er olie til udvinding i hele 60 år endnu. Men de resterende 60 år vil ikke blive lige så fede som de 40 forgående.

Økonomien er sårbar

Den globale udvikling i olieprisen skaber allerede nu problemer for Norge. Den faldende pris betyder, at det bliver mindre attraktivt at investere i olieindustrien, og det har allerede gjort Norges økonomi sårbar.

»Aktiviteten i olieindustrien bliver gradvist mindre og vil kun blive det fremover. Den vil være høj i 20-30 år, men efter det går den kraftigt ned ad bakke,« siger Hilde Bjørnland, professor ved Institut for Samfundsøkonomi ved Handelshøjskolen BI i Oslo.

Hun forsker i, hvordan den norske olieindustri påvirker landets økonomi, og hun forudser en dyster fremtid for Norge, hvis ikke der bliver handlet nu. Selv om olieindustrien indtil nu har haft en meget positiv effekt på andre dele af det norske erhvervsliv.

»Der er mange andre dele af erhvervslivet, der er afhængige af olieindustrien. Det er ikke kun på ét område, vi er udfordret, og det betyder, at norsk økonomi bliver mere sårbar,« siger Hilde Bjørnland.

Derfor er hun sammen med en række andre økonomer og eksperter en af de stærkeste fortalere for en stor omstilling af det norske arbejdsmarked.

»På langt sigt har vi en udfordring med at få omlagt vores velfærdsstat. Det bliver vanskeligt for os at opretholde det samme niveau uden de samme indtægter. Vi må igennem en omstilling, hvor vi må indse, at vi ikke kan opretholde det velfærdsniveau, som vi har nu,« siger Hilde Bjørnland.

Hun peger på, at Norge har store udgifter til personer uden for arbejdsmarkedet, der burde kunne bringes ned ved at gennemføre reformer og få dem ind på arbejdsmarkedet igen.

Har haft det for godt

Norge styrede så godt som uden om finanskrisen og oplevede ikke de samme dramatiske dyk i økonomien, som andre europæiske lande gjorde. Men det seneste års fald i olieprisen har sat meget tydelige spor på norsk erhvervsliv.

En måling foretaget af NAV, Norges svar på en form for udvidet a-kasse, viser, at de norske virksomheder ikke har været lige så pessimistiske, som de er nu, siden 2003. Godt 20.000 af de 350.000 mennesker, der arbejder i den norske olieindustri står til at miste jobbet i den nærmeste fremtid på grund af nedskæringer. Fra december 2014 til januar 2015 mistede 900 personer jobbet, men der er endnu ikke tale om en dramatisk situation, mener Johannes Sørbø, seniorrådgiver i NAV.

»Mange af dem kommer hurtigt over i nye job. Andre industrier har for eksempel længe manglet ingeniører, og det får de nu. Vores indtryk er også, at mange får job i kommunerne,« siger han til Aftenposten.

Men under overfladen ulmer en krise, og den er så betydelig, at erhvervsavisen Dagens Næringsliv rapporterer om, at flere fremmedarbejdere rejser tilbage til deres hjemlande. Det kan ikke længere betale sig for dem at tage et arbejde i Norge og sende lønnen hjem.

De dystre tal er blevet en del af en større norsk diskussion om en omstilling, der kan gøre Norge klar til et samfund uden store indtjeninger fra det sorte guld.

»Det er ikke sådan, at olieindustrien forsvinder. Der vil fortsat være aktivitet i industrien, men de udsving i økonomien, som vi ser nu, vil vi se flere af fremover,« mener Hilde Bjørnland.

Den norske økonomiprofessor går så langt som til at sige, at for mange nordmænd har taget nogle lidt for populære – og knap så nyttige – uddannelser i de fede år.

»Vi har en høj andel af personer, der uddanner sig inden for nogle lidt mærkelige og populære områder i forhold til de nyttige områder. Vi bliver nødt til at fokusere på at få flere ingeniører i stedet. Vi skal i hvert fald tænke mere strategisk. Indtil nu har vi haft det så godt, at det ikke har været nødvendigt at gøre det,« siger Hilde Bjørnland.

Omkostningerne skal skæres

I løbet af det seneste år har der været store udsving i olieprisen, og det mærkes tydeligt i industrien. Forklaringen er svær at pege entydigt på, for med uro i flere stater, hvor der udvindes olie, burde industrien have kronede dage. Men der er et globalt skifte i udbud og efterspørgsel, og det er en del af forklaringen. Den lave pris falder sammen med stigende omkostninger for udvinding, og det er en farlig kombination, mener specialrådgiver i Norsk Olje og Gas Bjørn Vidar Lerøen.

»Imens priserne er gået ned per tønde olie, er omkostningerne steget til at være fire gange så store på de seneste fire år. Når prisen falder, omkostningerne stiger, og produktionen falder i tillæg, må der gøres noget,« siger han.

Bjørn Vidar Lerøen mener, oliemarkedet er inde i en permanent »turbulent tid«, der er et forvarsel om, hvordan industrien i Norge vil udvikle sig.

»Den (industrien, red.) kommer til at overleve, men det kommer til at være i et mindre format. Vi så toppen af aktivitet i begyndelsen af 00erne, og de tider kommer ikke tilbage. Olieindustrien kommer stadig til at eksistere, og indtægterne fra olieindustrien vil fortsat være det vigtigste i norsk økonomi,« siger han. I juni samles de 12 medlemslande af OPEC for at diskutere den faldende oliepris. Sammen vil de forsøge at svare på, om oliepriserne vil stige igen, men de må også tage stilling til de øgede omkostninger.

Stor gasproduktion

Hvis ikke priserne stiger, må nordmændene droppe planer om at bore efter olie i Barentshavet i Nordnorge. Det kan ikke betale sig, hvis priserne fortsætter på det nuværende niveau.

»Jeg tror, at vi skal regne med, at olieprisen vil være lige så god eller dårlig, som den er nu. Den vil måske svinge mellem 60 og 80 dollar, og det er de tal, vi må regne med. Samtidig må vi indse, at vi skal gøre noget for at skære på omkostningerne,« siger Bjørn Vidar Lerøen. Han peger desuden på Norges store eksport af gas til Europa, der har kronede dage og overhaler den russiske eksport. Det samme burde olieindustrien have på grund af uroen i Mellemøsten og mellem Rusland og Ukraine.

»Norge eksporter i omegenen af 100 milliarder kubikmeter gas om året, og i de seneste måneder har vi været en større leverandør af gas end Rusland. Så Norge er fortsat – og vil være – en betydelig aktør i energieksport,« siger Lerøen.

Hårdt brug for innovation

Den statsejede institution Innovasjon Norge, der skal bidrage til nytænkning i det norske erhvervsliv, går skridtet videre end Hilde Bjørnland fra BI. Udover at regulere uddannelser og lave arbejdsmarkedsreformer, må Norge også turde satse stort på andre dele af erhvervslivet.

Det konkluderer direktøren i Innovasjon Norge, Anita Krohn Traaseth, i en ny rapport med navnet »Drømmeløftrapporten«, der udkom i sidste uge.

»Vi skal satse på områder, hvor Norge allerede har fordele. På maritime brancher, sundhed og bioteknologi, for bare at nævne nogle områder. Nogen må gå foran for at tage modige valg, der i nogle tilfælde også kan betyde destruktion af det bestående. Det gælder specielt i fornyelsen og omstillingen af vores offentlige tjenester og arbejdspladser. Vi kan ikke tro, at markedet vil tage valgene for os,« siger hun.

Med rapporten og ønsket om, at politikerne skal turde prioritere, retter Innovasjon Norge en skarp kritik af den norske regeringspolitik om ikke at prioritere nogle industrier over andre. Kritikken giver erhvervsminister Monica Mæland fra partiet Høyre (H) hende delvist ret i.

»Omstilling er en vedvarende proces, og for mange gør den rimelig ondt. For nogen kommer den pludseligt, og det har vi set mere af i de seneste måneder. Vi må igennem nogle omstillinger, men omstilling betyder at udvikle sig, udvikle nye arbejdspladser for at styrke norsk konkurrencekraft. Nu må vi tænke nyt og fremme innovation,« siger ministeren til Berlingske.

Langvarig opsparing

Selv om krisen lurer i horisonten hos vores norske brødre, går de ikke uforberedte ind i den. I 1996 oprettede de den statsejede Oljefondet til at administrere de norske olieindtægter. Fondens markedsværdi er på omegnen af 6.000 mia. kr., og det betyder, at hver nordmænd er omkring 1,20 mio. kr. værd.

Pengene er investeret i virksomheder verden over og i ejendomme på dyre adresser i London, Paris og New York City. Men staten må ikke bruge mere end omkring fire procent af fondens værdi hvert år, for resten skal gemmes til trangere tider.

»Det kan aldrig blive helt skidt i Norge lige med det første. Men med de udgifter, vi har til velfærdsstaten nu, kan selv ikke oliefonden vare ved på sigt,« siger Hilde Bjørnland.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen