Berlingske Business

Nordea venter dueagtig tone på rentemøde

euro sign
På rentemødet torsdag ventes det ikke, at markedet endnu en gang vil blive taget med bukserne nede. Foto:

Den Europæiske Centralbank endte med at tage fusen på størstedelen af markedet i november, da centralbanken sænkede sin styrende rente til 0,25 pct. fra tidligere 0,50 pct. På rentemødet torsdag ventes det dog ikke, at markedet endnu en gang vil blive taget med bukserne nede.

Sådan lyder vurderingen fra Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, over for Ritzau Finans.

»Jeg tror ikke, at ECB på mødet vil tage fusen på markedet igen og sænke renten yderligere. Så skulle de have taget det fuldt ud for en måned siden, hvis de følte, at der var behov for mere,« siger Helge J. Pedersen.

En af de væsentlige årsager til rentesænkningen sidste gang var - ifølge cheføkonomen - en række meget svage inflationstal.

»De viste sig dog, at være mindre svage - om man så må sige - idet de senest offentliggjorte inflationstal viste, at inflationstakten lå på 0,9 pct. i forhold til samme måned sidste år, mens det var 0,7 pct. i måneden inden,« lyder det fra Nordeas cheføkonom.

»Så den deflationsrisiko, der måske har ligget til grund for deres beslutning, ser ud til at være aftaget lidt,« fortsætter han.

Meget af grundlaget bag den sænkede rente skyldes også, at den økonomiske situation fortsat har været svag i især den sydlige del af Europa, pointerer Helge J. Pedersen.

Dertil var euroen måske også begyndt styrkes mere end bekvemt er for de økonomiske vækstudsigter. Men det virker som om, at det er bremset nu, lyder det fra cheføkonomen.

»Men den dueagtige tone vil ECB nok beholde, og i stedet vil det fremhæves, at renten vil holdes på det nuværende niveau i lang tid fremover. Hvis der skulle gøres noget, ville det nok være at annoncere nye likviditetspolitiske tiltag, og det tror jeg, at der er en mulighed for,« vurderer han.

Helge J. Pedersen mener, at ECB på den måde vil kunne holde likviditeten i eurozonen på et passende niveau i så lang tid frem over, som det må vise sig at være nødvendigt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen