Berlingske Business

Nordea: USA spiller med de økonomiske muskler

USA-okonmi_Business
Stramningerne i den offentlige sektor har trukket ned, men det private forbrug har vist sig resistent, noterer Nordea. Foto:

De seneste tal lover godt for resten af året, mener Nordea Markets' cheføkonom.

Den amerikanske økonomi voksede i andet kvartal annualiseret med 1,7 pct. i forhold til første kvartal og det på trods af tidligere finanspolitiske stramninger, fortæller cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea Markets. Det lover samtidig godt for resten af året, påpeger økonomen.

En fremgang i den indenlandske efterspørgsel var især med til at trække væksten op, mens den amerikanske nettoeksport omvendt trak ned som følge af en meget stærkt importvækst på 9,5 pct. Eksporten steg dog stadig med godt 5 pct., og det er stærke tal at præsentere med tanke på, hvordan amerikanernes finanspolitik tidligere er blevet strammet.

»Stramningerne har især påvirket det offentlige forbrug, mens det private forbrug har vist sig temmelig resistent. Samtidig viste erhvervsinvesteringerne stor styrke, hvilket måske kan ses som en korrektion på en tilsvarende svag udvikling i kvartalet inden, men som under alle omstændigheder udtrykker en tro på fremtiden blandt de amerikanske virksomhedsledere,« skriver Helge J. Pedersen i en kommentar ovenpå de amerikanske myndigheders præsentation af BNP-tallet for andet kvartal onsdag eftermiddag.

Interessant er det ifølge cheføkonomen, at væksten for 2012 også blev opjusteret med hele 0,6 pct.point til 2,8 pct., og at alle amerikanere derfor på papiret er blevet 3 pct. rigere.

Opjusteringen af væksten skyldes en ny statistik for nationalregnskabet, som er taget i brug, og i den opfattes forskning og udvikling nu som en investering, der går ind på efterspørgselssiden i nationalregnskabet - og ikke længere som en almindelig omkostning for virksomhederne. Dermed bliver BNP-niveauet løftet med knap 3 pct. i forhold til tidligere opgørelser.

»Det er værd at bemærke, at nøgletallene hidtil for tredje kvartal tyder på, at vækstmomentum bliver endnu stærkere i årets anden halvdel, og vi venter fortsat, at den samlede vækst i USA vil blive på cirka 2 pct. i år,« skriver Helge J. Pedersen.

Fremgangen vil også kunne mærkes uden for USA. Helge J. Pedersen spår, at Europa og dermed også Danmark vil nyde godt af fremgangen i verdens ubetinget største økonomi, fordi eksportudsigterne forbedres.

»Den største risiko for det globale opsving ligger lige for tiden i Kina, hvor væksten i andet kvartal kun med nød og næppe nåede regeringens målsætning på 7,5 pct. Vi forventer dog, at de kinesiske myndigheders nye bestræbelser på at stimulere væksten vil bære frugt senere på året, så der bliver ikke grund til at frygte for en egentlig nedsmeltning af økonomien, men blot en afmatning, som i bund og grund ligger i tråd med vækstmålet,« vurderer Helge J. Pedersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen