Berlingske Business

Nordea: Europa har undgået tidligere års sommerkriser

NORDEA/
Det er indtil videre lykkedes Europa at komme helskindet gennem sommeren uden nye udbrud af gældskrisen på trods af, at politisk uro i Portugal spøger i kulissen og har medført kraftige stigninger i de portugisiske obligationsrenter. Foto:

Det er indtil videre lykkedes Europa at komme helskindet gennem sommeren uden nye udbrud af gældskrisen på trods af, at politisk uro i Portugal spøger i kulissen og har medført kraftige stigninger i de portugisiske obligationsrenter.

Det var en af konklusionerne på mandagens Nordea-præsentation om de finansielle markeders udvikling.

På trods af at de portugisiske renter har nærmet sig otte procent på grund af den politiske uro, har det indtil videre ikke haft nogen afsmittende effekt på resten af eurozonen. I stedet er det ECB og Federal Reserve, der har svinget taktstokken over obligationsrenterne, blandt andet gennem den såkaldte forward guidance, hvor først ECB-chef Mario Draghi og senere, Mark Carney, der er ny chef for Bank of England, har lovet at fastholde renterne.

- Denne forward guidance blev introduceret i starten af juli, hvor Draghi sagde, at de lave renter ville blive fastholdt i en forlænget periode. Målet er at undgå, at renterne begynder at piske i vejret på grund af bekymring omkring pengepolitikken, og derfor er man begyndt at love at fastholde renterne, siger Nordeas senioranalytiker Jan Størup Nielsen ved præsentationen.

På den anden side af Atlanten har Ben Bernanke kæmpet en lignende kamp for at berolige renterne efter de kraftige stigninger i kølvandet på Federal Reserves meldinger om en mulig nedtrapning af støtteopkøb af obligationer. Nordea mener, at markedernes reaktioner på Bernankes udtalelser har været alt for voldsomme og forventer på kort sigt en korrektion i markedet, der dog på lidt længere sigt vil blive afløst af rentestigninger med de amerikanske renter i spidsen.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen