Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Når forretningsmanden vil være politiker

29BUStrump.jpg
Forretningsmanden Donald Trump langer på en meget bramfri facon ud efter stort set alt og alle i sin valgkamp. Foto: Scott Olson/AFP

Donald Trump tumler ind i valgkampen. Foreløbig går det godt. Men han har samtidig lagt sig ud med hele verden.

Den amerikanske mangemilliardær og byggematador Donald Trump har indledt en valgkamp, der skal sikre ham en plads i Det Hvide Hus fra januar 2017. Og målt ud fra de første meningsmålinger i visse delstater, går det bedre end forventet. Han vinder i de foreløbige runder point på sin bramfri snak om verden, som dog hurtigt kan udvikle sig til den store katastrofe for ham.

Det store spørgsmål er nemlig, hvordan det egentlig kommer til at gå med hans forretninger, hvis han taber. For taber, det gør han, er de fleste enige om, når først valgkampen for alvor går i gang. For han er ved at lægge sig ud med hele verden, og mange af de lande, han har investeret i, er langtfra glade for det, han siger om dem.

Ifølge Trump er de mexicanere, der kommer til USA, »voldtægsforbrydere, tyveknægte eller narkohandlere«, og han har foreslået at bygge en mur mellem Mexico og USA, som mexicanerne skal betale, for at holde dem ude. »For Mexico lader bare alle mulige krydse grænsen,« som han siger.

Hård kritik af udlændinge

USAs forhold til en række arabiske lande er ifølge ham katastrofal, hvad amerikanerne sådan set er enige med Trump i. »Sælg skrammel til Saudi-Arabien. Araberne sprænger jo alligevel alt i luften,« som Trump siger til stort bifald på sine valgmøder. Resten af det sydamerikanske område er det samme som Mexico. »De udnytter frihandlen med USA.«

»Beskat Ford-fabrikkerne med 35 procent hver eneste gang, de sælger en bil produceret i Sydamerika til en amerikansk forbruger,« siger han og henviser til den udfasning af arbejdspladser, som Ford-fabrikkerne blandt andet har stået i spidsen for. Og araberne er gennemgående terrorister bortset selvfølgelig fra de få, han selv gør forretninger med primært i Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. Og så er der lige kineserne, De skal straffes økonomisk, indtil de makker ret. »For det er det eneste, de forstår.«

Undskylder generaliseringer

Trump er ustyrlig i et TV-studie eller foran flere hundrede mennesker på valgmøderne. Han kører sig selv op i en spids og tøver ikke med at kalde sine politiske modstandere for idioter. Med andre ord er han en katastrofe på flere fronter. Så meget at han har måttet sige undskyld til Mexico for sine generaliseringer. »Jeg elsker mexicanerne. Jeg har haft et fantastisk forhold til mexicanerne i mange, mange år, og mexicanerne er smartere end amerikanerne og forstår at udnytte USA handelsmæssigt. De forstår at lave penge,« sagde Trump forleden på et af de engelsksprogede spanske TV-programmer i USA. Selv ikke på et tilbagetog er Trump i stand til at være udglattende over for nogen, og diplomatisk sans har han ikke.

Men er han bare en joke? Det er klart for enhver, at Trump ikke ejer politisk eller diplomatisk sans, og at han formentlig blot stiller op for at være i rampelyset. For hans politiske program eksisterer ikke, men er som regel reduceret til en impulsiv omgang letkøbssnak af den type, nogle kan finde på at sige under meget afslappede former. Og det virker. Trump er på mange måder en joker, fordi han rammer ned i især de amerikanere, der er trætte af politik og af det politiske spil, der foregår i Washington.

Tomgangssnak efter ti minutter

Men han er også en prototype på en succesfuld forretningsmand, der forveksler sin verden med den politiske, hvor der er helt andre spilleregler. Man bliver ikke en god præsident i USA, hvis man har brugt hele sin valgkamp på at fortælle hele verdens ledere eller for den sags skyld de amerikanske politikere, at de er rene idioter.

Jeg har mødt Trump et par gange til den slags frokostmøder, hvor han stiller op forpressen. Og han er stærkt underholdende de første ti minutter. Derefter kører det i tomgang. Men det vil være alt for tidligt at undsige ham, for han kan nå at ødelægge rigtig meget for Det Republikanske Parti med sine friske bemærkninger.

Og der er blevet lagt mærke til, at han i New Hampshire kom ind på andenpladsen i en meningsmåling lige efter Floridas tidligere guvernør Jeb Bush. Han vandt altså over 17 andre republikanere, deriblandt fire guvernører, fire senatorer og et utal af andre drevne politikere. For man skal ikke glemme, at Trump kender Washington lige så godt som politikerne, selv om han slår sig op på at være en outsider i det spil. Men han er bare ikke så poleret, som de er, hvilket vælgerne åbenbart synes er forfriskende.

Trump er forretningsmanden, der er rig nok til at køre sit løb alene. Men han er også excentrikeren, der kan hente så meget støtte, at han får mere taletid end andre, fordi de største TV-stationer kun vil have feltets ti frontløbere med i programmerne. Og med 17 republikanere kan Trump spille på marginalerne. Man må så håbe for ham, at han inden, han endelig må trække sig ud, når at hale i land på alt det, han har beskyldt folk og nationer for at være. For ellers kan det gå ud over mere end bare hans politiske fremtid.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen