Berlingske Business

Minister om Trumps selskabsskat: »Det er som at koge en frø«

-
Foto:

I fjor gennemførte Donald Trump en lempelse af den amerikanske selskabsskat. Et strategisk klogt valg, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Med en underskrift den 20. december sidste år indførte præsident Trump en skattereform til milliarder, der bl.a. sænkede  selskabsskatten fra 35 til 21 pct. Men ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) er lempelsen samtidig madding til at fange nogle af de helt store erhvervsfisk.

Specielt USAs multinationale tech-giganter har gjort en kunst ud af den internationale skattekonkurrence. Hvor om reformen kan bringe virksomhederne hjem, hvor de nu nyder beskatning på til 16 pct., er uvist. Ministeren påpeger dog, at de lave satser kan have en stakket frist.

»Hvis man skal beskatte nogen, er det lidt som at koge en frø. Hvis du tager en frø, og smider den i en gryde med kogende vand, så springer den op. Hvis du tager en gryde med lunkent vand og sætter frøen ned i - så opdager den ikke, at den bliver kogt,« lød Karsten Lauritzens kalkule i forbindelse med et seminar om international skattekonkurrence torsdag.

Den 34-årige skatteminister lægger dog vægt på, at han ikke har et ønske om at koge padder, og »nu vi også blevet grønne i Venstre«. Men han uddyber, at det er strategisk klogt at få teknologititanerne i fold.

»Når de store tech-selskaber er inde i en reguleringsmekanisme, hvor de betaler skat i USA, så kan man også skrue op for blusset, når de sidder i saksen.«

Ekstra Trump-turbo

Selskabsskatten er kun et delelement i en reform, der sender milliarder af dollar tilbage i den amerikanske økonomi. Men alle tiltag har en fællesnævner: De kan forlænge en historisk lang højkonjunktur.

»Snakker man med IMF eller de mere tilbageholdende skattemæssige kræfter i USA, ville de være lidt bekymrede for om Trump har hældt lige rigeligt med benzin på bålet. Når han gør det, så sørger han for at opsvinget varer op til næste præsidentvalg« forklarer Karsten Lauritzen.

Man kan også risikere en brat opbremsning. Og det kan man godt frygte i perioden bagefter.

Karsten Lauritzen (V), Skatteminister
DEL CITAT

Særligt ved amerikanske præsidentvalg har det betydning, hvorvidt der er opsving eller tilbagegang i økonomien. Og selvom skatteministeriet vurderer reformen som god, understreger ministeren, at strategien kan have konsekvenser.

»Man kan også risikere en brat opbremsning. Og det kan man godt frygte i perioden bagefter. Men skattereformen er sådan set ganske fornuftig fra et europæisk perspektiv«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen