Berlingske Business

Minegigant nedskriver voldsomt og fyrer topchefen

pix-Rio Tinto
Rio Tinto er en global kæmpe. Her et billede fra en mine i Australien. Foto:

Et af verdens største mineselskaber, Rio Tinto, meddeler torsdag, at det nedskriver 14 mia. dollar i regnskabet for 2012. Samtidig træder den administrerende direktør tilbage i lyset af de voldsomme nedskrivninger.

Rio Tinto nedskriver 3 mia. dollar på sin kulforretning i Mozambique. Derudover nedskrives der 10-11 mia. dollar på værdierne i aluminiumsforretningen, hovedsageligt Rio Tinto Alcan. Den endelige opgørelse vil komme med årsregnskabet den 14. februar.

Administrerende direktør Tom Albanese har trukket sig fra sin post oven på overraskelsen, og Doug Ritchie, der stod for opkøbet og integrationen af kulforretningen i Mozambique, er også blevet gået.

- Bestyrelsen anerkender fuldt ud, at en nedskrivning af denne størrelse i relation til det forholdsvis nye opkøb i Mozambique er uacceptabelt. Vi er også dybt skuffede over, at vi bliver nødt til at tage endnu en voldsom nedskrivning på vores aluminiumsforretning, omend det er i en industri, der fortsat oplever store udfordringer globalt, skriver bestyrelsesformand i Rio Tinto, Jan du Plessis, i en pressemeddelelse.

Problemerne i Mozambique vedrører, at man er løbet ind i problemer med infrastrukturen. Planen var at sejle kul ned ad Zambezifloden, men det har man ikke fået tilladelse til. Samtidigt har man måttet nedjustere estimaterne for, hvor meget kul der kan hentes fra området.

Aluminiumsforretningen er ramt af en forværring af markedet sammen med uheldige valutaudsving og stigende råvarepriser, der har ramt hele industrien.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen