Berlingske Business

Mexico: Importafgift vil ramme de amerikanske forbrugere

kontenerowiec morski w porcie

Det vil ramme de amerikanske forbrugere, hvis USA vælger at beskatte importvarer fra Mexico. Det siger den mexicanske udenrigsminister, Luis Videgaray.

- Hvis man beskatter eksportvarer fra Mexico til USA, så gør man varer så forskellige som avocadoer og fladskærms-tv'er dyrere, siger han natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Reaktionen kommer, efter at USA's præsident, Donald Trump, har sagt, at han vil finansiere byggeriet af den omstridte mur langs grænsen til Mexico ved at lægge 20 procent afgift på importvarer fra Mexico.

Ifølge udenrigsministeren vil Mexico gerne samarbejde med Trump, men det er udelukket, at mexicanerne betaler for muren, understreger han.

- Visse ting rækker længere end forhandling. Dette handler om vores værdighed og stolthed, siger Luis Videgaray.

Billede

Mexicos økonomiminister, Ildefonso Guajardo Villarreal, tror heller ikke på, at Trumps finansieringsforslag har gang på jord

- Skatteidéen vil ikke fungere, fordi det bliver de amerikanske forbrugere, der kommer til at betale, siger han ifølge Reuters.

Torsdag oplyste Donald Trumps talsmand, at USA ved at lægge en afgift på 20 procent på importerede varer fra Mexico kan tjene ti milliarder dollar om året og dermed betale for muren.

Ifølge talsmand Sean Spicer ønsker præsidenten, at det bliver en del af en skattereformpakke, som Kongressen overvejer.

27BUSMEXICO-IMMIGRATION-152.jpg

Donald Trump skal dog have vedtaget ny lovgivning, inden en så omfattende afgift kan indføres på al import fra Mexico. Det skriver The New York Times.

Mexico fragter 80 procent af sine eksportvarer til USA. Omkring halvdelen af landets udenlandske investeringer er i løbet af de seneste to årtier kommet direkte fra dets nabo i nord.

Som følge af Trumps gentagne krav, om at Mexico betaler for grænsemuren, aflyste præsident Enrique Peña Nieto torsdag et møde med den amerikanske præsident.

Mødet, som skulle have været Trumps første møde med lederen af den sydlige nabostat, var planlagt til at finde sted på tirsdag i Washington.

27BUSUS-MEXICO-BORDER-WALL-.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen