Berlingske Business
17:42

Merkel sætter Cypern på plads

23BUSEUROZONE-CYPRUS.jpg
"Det kan vi under ingen omstændigheder acceptere," er den tyske kansler Angela Merkel citeret for at have sagt som respons på en alternativ cypriotisk plan for fremskaffelse af penge som betingelse for en hjælpepakke fra EU. "Ud med Merkel," svarer cyprioter på gaden igen. Foto: John Kolesidis

Jernnæve. Cypern genovervejer eurolandenes krav om, at store indskydere i bankerne skal betale til redningspakke.

BRUXELLES/Nicosia/BERLIN: Cypriotiske politikere overvejer igen nødtvungent EUs oprindelige redningsplan, efter at deres alternative plan i går fik en kold skulder af Tysklands kansler Angela Merkel. Dermed er en særskat på indeståender i Cyperns banker tilbage på bordet.

»Det vil ramme de store indskud,« sagde den konservative parlamentariker Prodomos Prodomou til cypriotisk TV.

Chefen for øens største bank, Bank of Cyprus, Andreas Artemis, opfordrede den cypriotiske regering til »uden videre tøven« at indføre eurogruppens plan for at undgå en bankerot.

Det skete efter, at Angela Merkel ifølge flere medier på et møde i Tyskland klart afviste Cyperns alternative plan om at oprette en »solidaritetsfond«. Den skal med penge fra pensionskasserne levere de 5,8 milliarder euro, som trojkaen kræver for at frigive ti milliarder euro til en hjælpepakke, der skal redde landet fra bankerot.

»Det kan vi under ingen omstændigheder acceptere,« er Angela Merkel citeret for at have sagt.

Eurolandene kræver, at de 5,8 milliarder euro hentes ved at beskatte Cyperns bankkunder med indeståender over 100.000 euro, for derved samtidig at reducere den store cypriotiske banksektor ganske betydeligt. Det vil kræve en sats på over 15 procent. Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA overvejer regeringen en sats på op til syv procent.

Den tyske linje har skabt vrede på Cypern, men den er også for barsk for nogle euro-kolleger.

Luxembourgs finansminister antydede i tysk TV, at man godt kunne slække på kravet, mens Maltas finansminister, Edward Scicluna, offentliggjorde et kritisk referat af det afgørende møde sidste fredag.

Her beskriver han, at den tyske finansminister Wolfgang Schäuble i et næsten ti timer langt møde bearbejdede Cyperns præsident, indtil hans »krop og sjæl« var udmattet.

Mødet var ifølge Edward Scicluna en lektie til alle finansministre, der har brug for at blive mindet om, at »ethvert finanspolitisk skred i landets offentlige finanser sker med stor risiko for landets økonomiske velfærd«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen