Berlingske Business
14:04Novo-fonden øger ejerandelen i Orphazyme

Mens vi venter på Draghi

20BILmariodraghi-152458.jpg
ECB-chef Mario Draghi fotograferet sidste måned efter et møde i den tyske forbundsdags europaudvalg. Foto: Steffi Loos/AFP

ECB har forsøgt at skyde pengepolitikken til hjørne, men tiltagende rygter og usik­kerhed kan tvinge Mario Draghi til at udstede en retning på torsdagens rentemøde.

Er der flere kvantitative lempelser på vej? Det er det afgørende spørgsmål forud for torsdagens rentemøde i den Europæiske Centralbank (ECB).

ECB er stærkt udfordrede af, at den negative indskudsrente på 0,4 procent og de månedlige obligationsopkøb for 80 mia. euro foreløbigt ikke har drevet inflationen op i nærheden af de to procent, som er centralbankens målsætning og eneste mandat.

Allerede i marts 2017 udløber opkøbsprogrammet af statsobligationer, og derfor er investorer over hele verden meget spændt på, hvad ECB og Mario Draghis næste træk bliver. Det globale erhvervsmedie Bloomberg har foretaget en rundspørge blandt 50 topøkonomer, og hele 78 procent af økonomerne forventer, at ECB står foran en beslutning om at forlænge opkøbsprogrammet af obligationer. Det åbne spørgsmål er, om ECB allerede vil melde det ud torsdag, eller om centralbanken venter til dens rentemøde i december eller januar.

I ECB sidder der i disse dage komiteer og arbejder på at evaluere de massive penge­politiske tiltag, som ECB allerede har sat i verden. Derfor er det sandsynligt, at beslutningen om at forlænge obligationsopkøbene først kommer til december. Det vurderer Mikael Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

»Vi forventer ikke nogen nye annonceringer fra ECB torsdag, fordi de er i gang med at analysere opkøbsprogrammet, og det er de givetvis først færdige med til december,« siger Mikael Milhøj.

GERMANY PARLIAMENT ECB

I de seneste måneder er usikkerheden om ECBs næste skridt tiltaget på de finansielle markeder. Uret tikker, og marts 2017 nærmer sig med hastige skridt.

For to uger siden opstod der endda rygter om, at ECB er på vej til at nedskalere obligationsopkøbene. Det skabte stor uro på markederne, selv om centralbanken var hurtig til at afvise historien.

»Mario Draghi vil givetvis blive spurgt ind til det, men han har nok købt sig noget tid med de her komiteer, som han gerne vil give arbejdsro. Derfor er det ikke sikkert, at han vil sige meget mere end det, som han allerede har sagt,« siger Mikael Milhøj.

Billede

Centralbankens dilemma

Ifølge Jacob Graven, der er cheføkonom i Sydbank, står ECB midt i et dilemma. Stopper centralbanken opkøbene af obligationer, vil obligationsrenterne stige, aktiekurserne vil falde, og euroen vil blive styrket over for dollaren. Omvendt er ECB ved at løbe tør for obligationer, som de rent faktisk kan købe, fordi tekniske begrænsninger betyder, at centralbanken ikke må købe obligationer med en lavere rente end ECBs indskudsrente på -0,4 procent. Derudover må centralbanken ikke eje mere end en tredjedel af hver obligationsserie. Det betyder, at ECB løber tør for eksempelvis tyske statsobligationer i foråret 2017 med de nuværende regler.

»ECB er fanget i et dilemma, da fortsat alt for lav inflation på den ene side taler for at forlænge opkøbene, mens en svindende mængde af tilbageværende obligationer gør det umuligt for ECB blot at fortsætte opkøbene som hidtil i mange måneder endnu,« siger Jacob Graven.

Billede

Derfor forventer han, at Mario Draghi torsdag vil signalere, at der er nogle tiltag på vej i december. Det kan være ændringer i reglerne for, hvilke obligationer ECB må købe og en egentlig forlængelse af opkøbsprogrammet. Signalerer Mario Draghi ingenting til markedet, vil han efterlade investorerne skuffede og bekymrede.

»Vi er overbeviste om, at ECB også efter marts 2017 vil købe obligationer for nye penge, men måske i et lavere tempo end hidtil,« siger Jacob Graven.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen