Berlingske Business
17:46Tak for i dag

Medie: Trump nominerer loyale støtter til tunge finansposter

US-DONALD-TRUMP-HOLDS-WEEKEND-MEETINGS-IN-BEDMINSTER, -NJ
Arkivfoto. Kilder i Det Republikanske Parti bekræfter over for Reuters, at den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, vil udpege finansmændene Steven Mnuchin og Wilbur Ross som henholdsvis finansminister og handelsminister. Foto:

Steven Mnuchin og Wilbur Ross har hjulpet Trump i valgkampen. De står nu til topposter i hans regering.

Kilder i Det Republikanske Parti bekræfter over for Reuters, at den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, vil udpege finansmændene Steven Mnuchin og Wilbur Ross som henholdsvis finansminister og handelsminister.

Det er ventet, at de to bliver nomineret til de tunge poster i den kommende Trump-regering allerede onsdag.

Steven Mnuchin er 53 år gammel. Han er i USA kendt som finansmand og filmproducent.

Mnuchin begyndte sin karriere hos Goldman Sachs, hvor han tilbragte 17 år, før han blev partner.

I 2002 forlod han dog investeringsbanken for at starte sin egen hedgefond, Dune Capital Management.

USA-ELECTION/TRUMP

Mnuchin har blandt andet engageret sig i filmproduktion. Han står eksempelvis bag biografhit som X-Men og Avatar.

Det er ikke uventet, at der bliver plads til Steven Mnuchin i Donald Trumps regering. Finansmanden var formand for finanserne i Trumps præsidentkampagne.

Mnuchin bliver den første person med erfaring fra Wall Street, der skal stå i spidsen for finansministeriet, siden hans tidligere Goldman Sachs-chef Henry Paulson styrede finansministeriet under præsident George W. Bush.

Onsdag kan også blive dagen, hvor Donald Trump nominerer en person til posten som handelsminister. Det skriver NBC News tirsdag aften lokal tid.

Her er milliardæren Wilbur Ross ifølge NBC News blevet spurgt, og han har takket ja.

USA-TRUMP/UNITED NATIONS-HALEY

78-årige Ross er også en kendt Trump-støtte. Han har blandt andet rådgivet den kommende præsident om handelsaftaler.

Donald Trump har under valgkampen udtalt sig ekstremt kritisk om en række handelsaftaler, som han har bebudet, at han vil rive i stykker, når han overtager magten i USA.

- Jeg mener, at der er stor forskel på, hvordan handelsaftaler påvirker industrien i Amerika, og hvordan den påvirker hr. og fru Amerika, sagde Ross tidligere i år i et interview med CNBC.

Ross er mangemilliardær. Ifølge finansmagasinet Forbes er han god for 2,9 milliarder dollar. Det svarer til mere end 20 milliarder kroner.

Ifølge Reuters skrider Trumps puslespil fremad hurtigere end forventet.

Tirsdag udnævnte den kommende præsident kongresmedlem Tom Price som sundhedsminister og tidligere beskæftigelsesminister Elaine Chao som transportminister.

Alle Trumps nomineringer kræver godkendelse af Senatet.

21BUSPix-US2-svejs-135747.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen