Berlingske Business

Massive kursfald i USA - faldene forsætter tirsdag

US-DOW-JONES-AVERAGE-SLIPS-DOWNWARD-AS-TRADERS-REACT-TO-SELLOFF-
Foto:

De amerikanske aktiers styrtdyk fortsatte på Wall Street mandag, hvor fredagens store kursfald accelererede i en veritabel sneboldeffekt. Dow Jones noterede det største dyk inden for en enkelt dag nogensinde med et fald på næsten 1600 point, inden markedet stabiliseredes, og indekset lukkede lidt over bundniveauet.

Men investorerne måtte se hele årets gevinster forsvinde under en usædvanlig stor omsætning, hvor næsten dobbelt så mange aktier som vanligt skiftede hænder i dagens løb.

Kursfaldene fortsætter tirsdag morgen, hvor de amerikanske aktiefutures handles med varierende meget store fald.

Mandag lukkede S&P 500-indekset med et minus på 4,1 pct. til 2648,94. Dow Jones-indekset sluttede med et drop på 4,6 pct. til 24.345,75, mens Nasdaq endte med et indeksfald på 3,8 pct. til 6967,53.

Dermed er S&P 500 faldet 0,9 pct. i 2018, mens Dow Jones er droppet 1,5 pct. i år.

Tirsdag morgen ligger Dow Jones-futuren ved 5.30-tiden med et dyk på 3,5 pct., S&P 500-futuren dropper 2,8 pct., mens Nasdaq-futuren viger omkring 2,0 pct.

06BUSSLO-100215.jpg

Kursfaldene fik mandag Det Hvide Hus til at forsøge at gyde olie på de oprørte vande, med meldinger om at præsident Donald Trump er fokuseret på de "usædvanligt stærke underliggende fundamentale forhold" i økonomien med "styrkelse af den amerikanske økonomisk vækst, historisk lav arbejdsløshed og stigende lønninger for amerikanske arbejdere".

Præsidenten selv kommenterede - i kontrast til tidligere - dog ikke aktiemarkedet, da han i en tale i Ohio priste økonomien og sidste års skattelettelser. Det har ellers været tilfældet ved hans taler gennem de seneste måneder, hvor Trump har taget æren for de stigende aktiekurser.

Aktiemarkedets barometer over nervøsiteten - VIX-indekset - steg lodret mandag, og stigningen siden udsalgene på markedet begyndte i slutningen af sidste uge nu er oppe på 190 pct., til det højeste niveau siden finanskrisen rigtigt kradsede i 2011 bortset fra en yderst kortvarig periode i august 2015.

Spørgsmålet for investorerne, der har oplevet næsten ni års konstante stigninger, er, om det er den længe ventede korrektion, der baner vejen for, at aktierne igen kan stige efter at have revurderet værdisætningen, eller om det er starten på et mere generelt fald, der fører til en nedadgående trend - et "bearmarket".

06BUSKim-Fournais-Saxo-14#2.jpg

- Mange markedsdeltagere, der kun har været i markedet de sidste tre eller fire år, har aldrig set det før. Markedspsykologien ændrede sig i dag. Det tager lidt tid at vende den psykologi, siger aktiehandler Dennis Dick fra Bright Trading i Las Vegas til Reuters.

BLODRØDT OVERALT

Mandagens kursfald bredte sig til alle sektorer uden undtagelse. Hårdest ramt var finanssektoren, der måtte bide i græsset med et dyk på 5 pct.

Men også sundheds-, industri-, energi-, tele- og it-sektorerne tog imod øretæver på over 4 pct.s kursfald.

Mindste fald var i de defensive papirer i forsyningssektoren, der på segmentbasis faldt 1,7 pct.

For Dow Jones-indeksets vedkommende faldt samtlige 30 blåchip aktier.

/ritzau/FINANS

Novo-forskere

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen