Berlingske Business

Maria rammer caribisk ø som ekstremt farlig kategori 5-orkan

SPACE ATLANTIC OCEAN WEATHER HURRICANE JOSE MARIA
Orkanen forventes at fortsætte mod Jomfruøerne og Puerto Rico, når den har passeret Dominica, oplyser NHC. Foto:

Orkanen Maria gik tidligt tirsdag morgen dansk tid i land i den caribiske østat Dominica.

Orkanen beskrives som ekstremt farlig og er blevet opgraderet til en kategori 5.

Det oplyser USA's nationale orkancenter, NHC, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kategori 5 er den højeste kategori på den såkaldte Saffir-Simpson orkanskala.

Orkanen forventes at fortsætte mod Jomfruøerne og Puerto Rico, når den har passeret Dominica, oplyser NHC.

»Maria bevæger sig mod nordvest med omkring 15 kilometer i timen, og dette forventes at fortsætte onsdag,« skriver NHC.

Det Miami-baserede orkancenter oplyser, at Maria passerede forbi øen Martinique og har en vindstyrke på op mod 260 kilometer i timen.

STORM-IRMA/

Massiv regn har allerede ramt Martinique, hvor 16.000 hjem er uden strøm, skriver nyhedsbureauet AFP.

Der bor 400.000 indbyggere på Martinique.

Maria kommer, bare to uger efter at orkanen Irma bevægede sig igennem Caribien. Her forårsagede den massive ødelæggelser på sin vej.

I Dominica har indbyggerne forberedt sig på Marias ankomst.

Øens supermarkeder er blevet tømt for basale fornødenheder. Alle indbyggere, der bor tæt ved vandet, opfordres til at rykke op i højtliggende områder.

Øens lufthavn og havn er blevet lukket, og de lokale forsyningsselskaber har lukket for vandet.

Roosevelt Skerrit, premierminister i Dominica, opfordrer alle på øen til at være varsomme under orkanen.

»Lad os tage det alvorligt og bruge tiden på at forberede os ordentligt,« sagde han på en pressekonference mandag.

STORM-HARVEY/

Mange af øboerne husker stadig, da kategori 5-orkanen David resulterede i massive ødelæggelser i 1979.

Prognoser tyder på, at Maria vil fortsætte videre mod det amerikanske territorium Puerto Rico og øen Hispaniola.

Maria har passeret tæt forbi både Barbados og St. Lucia. På St. Lucia har orkanen resulteret i store regnmængder, oversvømmelser, mudderskred og strømafbrydelser.

»Indtil videre har vi ikke fået meldinger om tilskadekomne eller omkomne. Men vi kender først omfanget af skaderne senere,« siger øens sikkerhedschef, Velda Joseph, ifølge AFP.

USA HURRICANE IRMA FLORIDA

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen